Hvor bliver jeg udgivet – og hvordan?

Brev

Hej.
Er der nogen mulighed for rådgivning omkring bogudgivelse?
Jeg er ved at være færdig med min bog og er begyndt at se lidt på – Hvad så nu??
Hvordan ser man hvilke forlag, der interesserer sig for hvad?
Er der noget fornuft i BoD?
Hvordan fungerer det, hvis man selv trykker bogen? Kan man stadig få den solgt hos boghandlere?
Mange hilsener
Mona Pertho

Svar

Hej Mona
Det er meget relevante spørgsmål, som mange skrivende tænker på. Solaas.dk’s forlagsliste kan hjælpe dig et godt stykke på vejen. Kig efter, hvilke genrer de forskellige forlag udgiver, og søg så på deres hjemmesider for at se de seneste udgivelser.
Det vil fortælle dig, hvad de interesserer sig for.
Læs også vejledningen øverst på siden ‘Forlagsliste’ på solaas.dk.
Listen er ikke udtømmende, men der er pt. omkring 70 forlag at gå i gang med, og listen opdateres indimellem. Der er som regel en grund til det, hvis et forlag ikke står der – måske er det helt nyt, så det ikke er kommet på endnu; måske har det ikke meget med skønlitteratur at gøre; måske er det meget lille og for specialiseret; eller måske udgiver det ikke danske bøger længere såsom Cicero.
Dernæst er der god hjælp at hente vedrørende udgivelse i de forskellige artikler i nærværende tema og temaet Forfatter i praksis her.
Omkring BoD og andre lignende forlag kan du fx læse artiklen hos Politiken her.
Nogle selvudgiverforlag hjælper med marketing af bogen mv., mens andre ikke gør – derfor er det vigtigt at tjekke forlagenes hjemmesider. Forlagene kan også hjælpe dig med spørgsmål omkring fx boghandelmuligheder. Der er pt. fem rutinerede selvudgiverforlag på forlagslisten.
Jeg håber, at dette hjælper dig!
Bedste hilsner
Jannie Solaas

Skal illustrationer sendes med min børnebog til forlaget?

Brev

Hej Jannie
Jeg har skrevet en børnebog og vil gerne udgive den, men jeg ved ikke, om jeg skal lave illustrationerne selv, eller om jeg godt må få andre til at lave dem? Det er vel bedst at have illustrationerne klar, inden man sender bogen til forlaget?
Hilsen Jeni97

Svar

Kære Jeni97
Det er bestemt ikke noget krav, at du skal tegne illustrationerne selv. Det allerbedste, du kan gøre, er faktisk ikke at få lavet illustrationerne på forhånd, selvom de er en meget vigtig del af en børnebogstekst. Send kun teksten til forlaget. Årsagen er, at når børnebogsforfattere sender både tekst og illustrationer til forlaget, så sker der stort set altid det, at forlaget enten kan lide teksten eller illustrationerne – men gerne vil have lavet den anden del om.
Dvs. at du risikerer at have betalt en illustrator for tegninger, der aldrig bruges, eller som skal laves om, fordi teksten laves om. Det kan blive en dyr fornøjelse. Derfor anbefaler jeg altid børnebogsforfattere kun at sende teksten til forlaget.
Forlagene har ofte selv en illustrator, der kan eller kommer til at udføre arbejdet.
Til gengæld kan du, hvis du vil vise forlaget, at du har tænkt over tegningerne, give forslag til indholdet af tegningerne og evt. henvise til en illustrator, du kan lide.
Jeg håber, at dette hjælper dig, og ønsker dig held og lykke med bogen!
Mange hilsner
Jannie Solaas

Få foden indenfor hos et forlag

Drømmen ligger der hos rigtig mange; ønsket om at skrive en bog og få den udgivet. Men ofte drømmer vi endnu større, for hvem vil ikke gerne være J. K. Rowlings efterfølger og skabe den nye Harry Potter eller måske et nyt Da Vinci Mysterium?
Alle mennesker bærer på gode historier. Oplevelser, tragedier og erfaringer vi ønsker at dele med andre. I dag kan alle skrive og udgive bøger. Det giver nogle fantastiske muligheder, men stiller tilsvarende krav til den enkelte. For hvad vedkommer masserne, og hvad er mere hensigtsmæssigt for en mindre gruppe mennesker?
Når du vælger at skrive en bog, uanset emne eller genre, er det vigtigt at du gør dig klart, for hvis skyld du skriver bogen. Ofte kan det at skrive en bog i sig selv være god terapi, men det er ikke ensbetydende med, at den er interessant for andre at læse.
Hvis du skriver en bog for at dele ud af din egen erfaring, så undersøg, hvad der allerede er udgivet på området. Lær fra de andre, læs hvad de skriver, og hvordan de skriver.
Det kan også være, at du vælger at skrive en god historie. Inden for faglitteratur kan du til dels slippe af sted med ikke at være så trænet i at skrive, da du skriver om et specifikt emne, hvor du er ekspert.
Men den går ikke i den skønlitterære genre. Her er kravene meget høje og konkurrencen tilsvarende. Men lad det ikke afskrække dig, hvis du ikke har den store skriveerfaring.
Der er hjælp at hente i form af manuskriptlæsere og redaktører, som du kan betale for at hjælpe dig. Og uanset om du er erfaren eller ej, så kan det godt svare sig at få andre til at læse det, du skriver, for det er nærmest umuligt at skrive en god bog uden input fra andre.

Kreativitet eller cool business?

Lad mig sige det med det samme. Bare fordi du skriver en bog, som du og dine venner synes er fantastisk, skal du ikke forvente, at forlagene klapper i hænderne. At skrive en bog er en kreativ proces – at udgive en bog er cool business.
Det er vigtigt at holde fast i, for ellers kan du meget let sætte dine forventninger alt for højt. For et forlag handler det om salgstal, om forfatteren kan sælge og selv er interesseret i at hjælpe med at promovere bogen, om historien vil fange, og om den har en tilpas stor målgruppe.
Hvis det lykkes dig at få afsat din bog til et forlag, skal du være opmærksom på, at du er den bedste til at sælge bogen. Det at få den ud i en boghandel er ikke nok i dag.
Hvis din bog skal sælge, er du nødt til selv at gøre en indsats. Spørg forlaget, om de har en markedsføringsstrategi for din bog, hvad du kan gøre for at hjælpe, og giv dem ideer.
Lad det være sagt med det samme: Forlagene prioriterer deres bøger. Det vil sige, at de vælger, hvilke bøger de vil bruge penge, pressekontakter og tid på. Og det er ikke alle bøger, der får samme behandling.
I USA er det første, forlagene spørger forfattere om: Har du en platform? En platform er det sted, hvorfra du tilbyder kurser, foredrag, coaching eller nyhedsbreve.
Alt som kan være med til at sælge din bog.
Rigtig mange faglitterære forfattere benytter sig af, at deres bøger kan bruges som PR for deres arbejde. Rent faktisk vælger mange erhvervsdrivende at skrive en bog ene og alene for at få den omtale og troværdighed, som følger med.
Som skønlitterær forfatter er du anderledes stillet. Her kan det være sværere at tjene ekstra penge på din bog, fordi du ofte ikke kan hægte et specifikt emne op på bogen.
Men det er stadig muligt at holde foredrag og dele ud af din viden til interesserede. Men selv for de skønlitterære forfattere i USA, er det ved at blive et krav, at de har et medienetværk og en kundegruppe, som er interesseret i deres produkt, for at et forlag vil udgive deres bøger.
I USA siger man, at det at skrive en bog fylder 20 % og markedsføringen fylder 80 %. Sådan er fordelingen endnu ikke i Danmark, men ingen tvivl om at din succes som forfatter afhænger af, hvor god du er til at komme i medierne og sælge dig selv.

Min vej som forfatter

Da jeg valgte at blive forfatter, havde jeg hverken læst eller skrevet ret meget før. Men jeg havde et emne, som jeg vidste var interessant for mange. Feng Shui.
Ydermere havde jeg været med til at tilpasse og udvikle emnet, så det ramte en større målgruppe og var lettere at bruge. Jeg valgte at skrive min første bog om Neo Feng Shui.
Som ekspert på området var det ikke svært for mig at skrive bogen. Jeg valgte at skrive bogen, så den på forhånd ville have et internationalt potentiale – altså en bog som kan læses af alle uanset alder, nationalitet og baggrund.
Da jeg skrev Neo Feng Shui i 2003 var feng shui ikke for alvor slået igennem i Danmark. Timingen af min bog var perfekt, hvilket resulterede i, at den røg direkte på bestsellerlisten i Danmark.
Men forinden lå der måneder med uvished og venten.
Det tog mig kun fem måneder at skrive bogen.
Jeg vidste med det samme, at jeg ville se, om jeg kunne få et af de større danske forlag med på ideen, og sendte manuskriptet til Aschehoug (i dag Lindhardt og Ringhof).
Som de fleste forlag frabad de sig, at forfattere sendte manuskripter til andre forlag, mens det lå hos dem. Noget jeg allerede på det tidspunkt var meget imod.
Men jeg besluttede at følge deres ønske og ventede. Der gik kun to uger, så ringede min telefon med en meget begejstret redaktør i den anden ende. Hun havde læst bogen og ville bestemt anbefale den på deres næste redaktionsmøde. Det var i starten af august 2003. Mine håb og drømme voksede med det samme.
Det var intet mindre end fantastisk.
Men der skulle alligevel gå ti måneder, inden bogen ramte butikkerne! Først flere måneder med uvished om, hvorvidt forlaget var interesseret, for godt nok var redaktøren interesseret, men det tog tid, før jeg fik endeligt svar fra forlaget. Derefter det redaktionelle arbejde og så en venten på at bogen blev sat op og trykt.
Ikke i min vildeste fantasi havde jeg dengang troet, at det ville tage længere tid for forlaget at udgive bogen, end det tog for mig at skrive den.
Jeg vidste, at bogen havde internationalt format, men forlaget var ikke interesseret i at bruge ressourcer på den i udlandet. Derfor valgte jeg at beholde de internationale rettigheder selv.
Mens bogen solgte flere oplag herhjemme, begyndte jeg at henvende mig til forlag i udlandet for at høre, om de var interesserede i bogen. I England skrev jeg til et forlag – og et år senere fik jeg et afslag.
Men i Tyskland og Italien var de positive. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var nogen fordel at have travlt i denne her branche. (Jeg kom selv fra et job på TV2 Nyhederne, hvor hvert sekund gjaldt, så det var lidt af en omvæltning).
Som årene gik, var der flere forlag, som selv henvendte sig, og i dag er bogen også udgivet i Grækenland og Rusland. Den er desuden på vej i England i år. Det er seks år siden, at bogen udkom i Danmark, og den har nu sit eget liv i de forskellige lande og som e-bog på engelsk.

Når du først er inde i varmen …

Da Neo Feng Shui viste sig at have rigtig godt fat i læserne, var forlaget interesseret i at få en bog mere. Ingen tvivl om, at det sværeste er at få foden indenfor – når du først er inde og har bevist dit værd, er alting lettere. Du kender en redaktør, du har mulighed for at tale med dem, og hvis din første bog sælger godt, er de også interesseret i dig.
Så det er altafgørende, at du sørger for, at din første bog er velskrevet, godt redigeret og giver læserne enten en oplevelse eller noget konkret viden, de kan bruge. Giv alt, hvad du har i dig, når du skriver en bog. Det vil komme mangfoldigt tilbage.

Drømmen om at udgive sin egen bog

Der er mange grunde til, at man som forfatter får lyst til at udgive sine egne bøger udenom de traditionelle forlag. Du har måske prøvet at sende manuskripter ind uden held. Eller du synes på forhånd, du ikke har en chance, fordi du skriver bøger til et meget smalt publikum. En tredje mulighed er, at du bevidst har valgt dem fra.
Uanset hvilke grunde der måtte være, så står flere og flere forfattere i den situation, at de vil følge deres eget bogprojekt til dørs. Det er oplevelsen her på forlaget Underskoven, at ønsket om at tage ansvar for sit produkt er stort.
Her kommer selvstændige mennesker fra alle samfundets lag, med al mulig forhåndsviden om layout, skrifttyper, it og kommerciel markedsføring. De tror så meget på deres projekt, at de vil investere i det selv. De vil frem med det og dele det med andre og ser i bund og grund bogudgivelse som en del af deres samlede virke. Hovedpointen er, at de vil og kan SELV!
Selvudgivelse er en kommerciel mulighed, der tilbyder forfatteren større frihed med hensyn til, hvor han/hun synes, at bogen skal ende. Det er friheden til at skabe, formidle og videredistribuere sit materiale uden at skulle føle sig presset ind i en forlagsprofil.
Med selvudgivelser er det din bog. Så gælder dine regler. Det er også blevet endnu mere aktuelt i disse dage, hvor folk er blevet mere bevidste om at vælge de mere alternative ruter til udgivelse end de etablerede forlag.

Er du god nok?

Påstanden om, at de forfattere, som vælger at udgive deres eget materiale, ikke har skrevet noget der har interesse for forlagene, fordi det ikke overholder et af dem opsat kvalitetskriterium og i forlængelse af det ikke fanger læserne, holder ikke i længden.
De mange ændringer inden for bogproduktion – herunder den digitale trykteknik i stedet for offset tryk, og muligheden for at trykke i små oplag – har gjort drømmen, økonomisk set, mere realistisk for forfattere at udgive selv.
Som følge af dette kan man tænke sig, at flere og flere forfattere ikke vil give køb på deres digte, romaner, osv. ved at undergå en udskillelsesproces, og nogle gange omskrivning, når man udgives via det traditionelle forlag.
Det, at man selvstændigt udgiver sin egen bog, er ikke ensbetydende med, at man står alene. Tværtimod. Der er hjælp at få – både hos professionelle og i dit personlige netværk – legater at søge, veje at udforske, og det er med til at højne oplevelsen af processen og selve værket. Det er altid godt at få en anden ind over. Man kan let stirre sig blind, når man sidder og kigger samme kapitel igennem for fjerde gang.
Få nogen til at læse det igennem, find en grammatiknørd, der ikke kan stå for en udfordring. Underskoven har fast samarbejde med en professionel korrekturlæser og manuskriptvejledere, som man kan tilføje sin udgivelsespakke. Det er vigtigt, at du kan stå inde for din egen udgivelse, for så meget som du vil elske at være din egen chef, lige så vigtigt er det at forstå, at du alene står med ansvaret for kvaliteten, både i form og indhold.
På Underskoven kan man sætte sin bog, som man vil. Vi har dog også standardformater, som man kan benytte sig af. Efter opsætningen får man selvfølgelig muligheden for at gennemgå og rette i manuskriptet, før det går til endeligt tryk.

Bogen er trykt, hvad nu?

Det er én ting at få trykt sin bog. Noget andet er den, til tider, svære opgave at holde styr på alle de forskellige faktorer, der spiller ind, når man har en bog i omløb. Derfor tilbyder Underskoven, foruden opsætning og trykning af bøger, en masse tjenester, der kan hjælpe forfatteren med dette. Det gælder både for markedsføring og distribution af din bog.
Noget af det første, man skal tænke på, er at finde sin målgruppe og gøre den opmærksom på udgivelsen. Det kan man gøre ved at udsende en pressemeddelelse, der er henvendt til de rigtige kanaler. Hvis man fx tager en bog om ledelsesstruktur og en lyriksamling, så kræver pressearbejdet for dem to forskellige tilgange.
Vi har mulighederne og værktøjerne til at foreslå de kanaler, du fordelagtigt kan benytte dig af, men du bestemmer selvfølgelig, hvilke medier du synes skal inkluderes. Og hvis skrivning af pressemeddelelser ikke lige er din stærke side, så kan vi også tilbyde at skrive den.
En pressemeddelelse fungerer som en indledende godbid. Den garanterer ikke, at der er nogen i pressen, der aktivt vil bruge den. Derfor er det en god idé at udsende anmeldereksemplarer til udvalgte medier, der kunne være interesserede i din udgivelse.
Vi råder også til at få lektørudtalelser til din bog, da bibliotekerne benytter sig af disse for at udvælge bøger til indkøb.
Vi kan assistere med begge disse tjenester.
Mulighederne for at eksponere sig selv og sin udgivelse er også blevet flere med tjenester som Facebook, Twitter, blogs, YouTube o.a., der ikke kræver penge, men derimod tålmodighed, interesse, vedholdenhed og kreativitet.
Dermed ikke sagt, at brugen af disse tjenester resulterer i øjeblikkelig bestsellerstatus. Hos flere forfattere er dette heller ikke en bærende del af drømmen. Men hvis man, sammen med andre traditionelle værktøjer som fx anmeldereksemplarer, lektørudtalelser og pressemeddelelser udvikler en god og gennemtænkt strategi i forhold til disse sociale medier, kan man pludselig stå med et netværk af ligesindede og interesserede læsere.
Med hensyn til distribution, lagring og salg af bøgerne har vi på forlaget Underskoven også lagt os efter at gøre proceduren nemmere for forfatteren.
Vi sender pligteksemplarer til Det Kgl. Bibliotek og kan registrere din bog i boghandlernes database, således at den bliver synlig hos dem. Det åbner op for salg gennem boghandlere, nethandler, supermarkeder osv. Din bog kommer også ind i bogbutikken på vores hjemmeside.
Vi holder øje med bestanden af bøger i lageret, og når det er ved at slippe op, sørger vi for at kontakte dig for at lave en aftale om muligt genoptryk.
Almindelige forlag afregner for salg en gang om året, hvorimod vi afregner hvert kvartal. Derved kan du løbende holde øje med, hvordan det går med bogsalget, og tage stilling til ændringer eller forbedringer i din markedsføringsstrategi.
Læs mere om selvudgivelsesmulighederne samt andre selvudgiverforlag i artiklen Selvudgivelse – ja eller nej? (se femte artikel i nærværende tema).

Selvudgivelse – ja eller nej?

Efter måneders eller måske flere års hårdt arbejde står du med det færdige manuskript i hånden. Du sender det ind til et, to, tre forlag, der alle afviser det. Tålmodigheden bliver tilmed sat på en hård prøve, for forlagene kan ikke prale af hurtige arbejdsgange.
Afslag efter afslag er en temmelig sur og svært fordøjelig kamel at sluge. For slet ikke at tale om de krampelignende tilstande smile-elastikkerne befinder sig i. De er på overarbejde for ikke at ende helt nede under hagen.
Selvtilliden og troen på, at netop din historie er udgivelsesværdig, kan være svær at holde fast i, og der er en overhængende fare for, at du opgiver dit projekt. Trods de sorte udsigter er der alligevel lys for enden af tunnelen.
Som et godt supplement til almindelige forlag er der de senere år dukket selvudgiverforlag op. Det giver pludselig mange nye forfattere en mulighed for at se sin bog på tryk.
Selvudgiverforlagene har mange facetter. Brugerne af dem er mangfoldige, lige fra den etablerede forfatter til mormor der har skrevet sine erindringer til næste generation. De er anvendelige til bøger med små nicheemner og til selvstændige foredragsholdere, der bruger deres bøger som et ekstra visitkort.
Selvudgiverforlagene er kommet for at blive, og en af grundene til den succes, de oplever, er nok det flydende mediemarked. Folk skriver på Facebook og YouTube, men her har de muligheden for at stå med en færdig bog i hånden – et synligt bevis, om det så kun er til privat brug.

Hvad skal du vælge?

Junglen af selvudgiverforlag kan være svær at overskue, så her vil jeg nævne fem selvudgiverforlag. Der findes flere inde på nettet, så mulighederne er der for at finde lige det, der passer til dig.
En vigtig detalje at nævne er, at de fleste selvudgiverforlag har ISBN til rådighed, så din bog kan bestilles hos boghandleren.
Et ISBN-nr. er et nummer, som tildeles de fleste bøger, der udgives. Det er ikke lovpligtigt med et ISBN-nr., kun hvis bogen skal sælges i boghandlen eller købes af biblioteker i Danmark. I Danmark administreres ISBN-systemet af Dansk ISBN Kontor i Dansk Bibliotekscenter, som har til opgave at sørge for, at der tildeles, registreres og publiceres korrekte standardbognumre. Læs evt. mere om ISBN-systemet på www.isbn.dk.
Jeg har i gennemgangen nedenfor nævnt, hvilke forlag og muligheder der har ISBN.

Books on Demand (BoD)

Books on Demand kan tilbyde en udgivermodel, der passer til næsten alle med en forfatter i maven. Jeg har sat forskellige tilbud op efter pris. Jeg begynder med den billigste.
BoD Fun: Din egen bog laves her helt gratis. Du kan fremtrylle din egen bog via deres online portal myBoD uden at være forpligtiget af en minimumbestilling. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad der kan lade sig gøre. Med nogle få klik kan du fremstille et unikt fotoalbum, en jubilæumsavis eller måske en kogebog med yndlingsretterne. Du kan også vælge at sætte din bog til salg i BoD-Bogshoppen, hvor familien og vennerne nemt kan få fat i den.
BoD Classic: En komplet pakke til bogpublikation. For få penge står din bog med eget ISBN til rådighed i alle danske boghandler og de vigtigste online butikker. Du kan fremstille dit eget bogprojekt hjemmefra via deres online portal myBoD hele året og døgnet rundt.
BoD Comfort: Giver dig professionel støtte fra din egen personlige forfatterkonsulent, som vil bistå dig med råd. Du får dit eget eksemplar af bogen til gennemsyn, inden den sendes på markedet. Du får også dit eget ISBN, så din bog kan bestilles overalt i boghandlen og i nethandler.
BoD Prof.: En hurtig og økonomisk vej til optimal udformning og cover via den valgte covertype med eget valg af illustration. Du får et prøvetryk af coveret i farver. Ønsker du en professionelt opsat bog uden at skulle bekymre dig om detaljer, så er BoD Prof. det rigtige valg. ISBN er naturligvis til rådighed.
BoD Individual: Helt efter dine egne ønsker kan du få deres professionelle forlagskonsulenter til at udfærdige bogblok og cover, så de passer til hinanden. Bogblok er et andet udtryk for bogens indhold og giver brugeren mulighed for et personligt grafisk udtryk, så indhold og cover passer sammen. Du får omfattende rådgivning, bogkalkulation og fastsættelse af en pris, der matcher markedet. Pakken omfatter ISBN.
BoD Premium: Opfylder alle forfatterens ønsker. Deres forlagskonsulenter leverer alle serviceydelser og sikrer, at selv de højeste krav bliver opfyldt. Til den optimale markedsføring omfatter denne pakke fremstilling af en målgruppe-orienteret reklametekst til bogens bagside. ISBN er omfattet.

FOFO – Forfatternes Forlag

FOFO er et datterselskab under TELLUS og bygger på et individuelt samarbejde med forfatteren, nye elektroniske produktionsmetoder samt mulighed for særlige forlagsaftaler.
Forlaget kan deltage med forfattervejledning, forlagsredaktion, grafisk tilrettelæggelse, illustration, trykning og indbinding, reklame, salg af bøgerne samt økonomi og administration. Hvis en forfatter ønsker at gøre noget af dette, kan dette indgå i aftalen.
Økonomisk bygger FOFO på, at hver bog skal kunne betale sig selv. Hvis en bog har forventet underskud, kan der evt. søges om støtte, eller forfatteren kan deltage økonomisk.
Forlaget vil kun modtage færdige manuskripter. Forfatteren har derfor ofte gennemarbejdet manuskriptet adskillige gange, også på grundlag af andres gennemlæsninger. Hvis forfatteren ingen erfaring har, anbefaler forlaget gennemlæsning af en sprogkyndig.
Ved indsendelse af manuskriptet skal forfatteren vedlægge en kort beskrivelse af manuskriptet, forfatterens baggrund og evt. tidligere udgivelser.
Forlaget giver besked, om manuskriptet er udgivelsesegnet, evt. efter yderligere bearbejdning.

Siesta

Siesta er forlaget, der tilbyder hjælp til at finde sponsorater til dit bogprojekt, eller som måske kan forhåndssælge din bog til interesserede samarbejdspartnere. De har ikke selv en pengekasse, der kan finansiere dit bogprojekt.
De forventer, du skriver godt, men har behov for konsulentbistand til dit projekt i større eller mindre grad. Det skal nævnes, at det ikke fra forlagets side er et krav, at forfatteren har behov for konsulentbistand. De giver dig maksimal indflydelse på projektet, hvilket betyder, at det er dig, der afgør, hvor stor forlagets indsats skal være.
Det kan også være, du har en super idé til en bog, men ikke har tiden til at skrive den selv. De tilbyder da hjælp fra en ghostwriter. Der vil selvfølgelig ikke være en fortjeneste til dig som forfatter, men det kan være en måde at få fokus på et væsentligt emne.

Underskoven

Forlaget modtager fortrinsvis manuskripter i digital form, dvs. skrevet i fx word. Ligeledes modtager de foto og grafik i almindelige digitale grafikformater. De modtager også maskin- eller håndskrevne manuskripter, men beregn da en ekstra udgift til at gøre materialet digitalt.
Ved indsendelsen af materialet vil de gerne vide, hvor mange bøger du vil have trykt. Ud over at gøre materialet klar til trykning sørger de også for et ISBN-nr.
Der går 3-4 dage fra de modtager manuskriptet, før du modtager et udskrift. Efter godkendelse går der ca. 10 dage, så modtager du et prøvetryk fra forlaget. Ca. 14 arbejdsdage senere modtager du det antal bøger, du har bestilt.
Forlaget har samarbejde med professionelle manuskriptvejledere.
Medlemmer af Dansk Forfatterforening kan søge om støtte til at betale for manuskriptvejledning. Ansøgningsskemaet fås hos Dansk Forfatterforening. For at blive medlem af Dansk Forfatterforening skal din bog/dine bøger være registreret på bibliotekerne.
Læs mere om Underskoven i artiklen Drømmen om at udgive sin egen bog (se fjerde artikel i nærværende tema).

Skriveværkstedet

Skriveværkstedet henvender sig til både den forfatter, der før har fået noget udgivet, og til debutanten. De er i den dyre ende, men til gengæld giver de manuskriptvejledning, redigerer samt promoverer bogen.
Medarbejderne har en journalistisk baggrund og har alle prøvet at få bøger udgivet. De kender alt til, hvad der gør en bog salgbar. De har også en medarbejder med speciale i pr og kan tilbyde en ghostwriter, hvis du ikke kan skrive bogen selv, men har en spændende idé til en bog.

Fordele ved at benytte et selvudgiverforlag

Kreativiteten er i højsædet, og rigtig mange danskere skriver. De skriver alt lige fra romaner til livserindringer og historiske familieberetninger. Uanset hvad det er, så er glæden ved at udødeliggøre sig selv, sætte et evigt fodspor, en vigtig og afgørende årsag til, at folk skriver.
Danskerne er ikke bange for at gå de etablerede forfattere i bedene, og desuden har de også engang stået som den uerfarne, den famlende der selv mente at have en historie, der bare måtte ud.
Det at skrive bliver ikke længere opfattet som en gave, der kun er forbeholdt Guds udvalgte. Selvfølgelig gør det ikke noget, der bare er en snært af talent, men folk med skrivekløe holder sig ikke tilbage, og hurra for det. Selvudgiverforlagene gør det muligt at få et håndgribeligt bevis på egen kreativitet. Det er den ultimative afslutning på et langt, spændende og slidsomt arbejde at stå med sin egen bog i hånden.
De etablerede forlag har fået en seriøs modstander og mener selv, det er godt med konkurrence. Selvudgiverforlagene kan tilbyde noget andet, fx at trykke bøger inden for et nicheområde. Det er ikke mange etablerede forlag, der vil trykke noget, der ikke med garanti sælger, og så er det godt med et alternativ, for bogen kan være velskrevet, selvom emnet ikke er salgbart i store oplag.
Selvudgiverforlagene giver tilmed forfatteren en større mulighed for at sætte sit præg, både på bogens grafiske opsætning og markedsføringen. Desuden er selve processen med trykning af bogen kortere, og det er der mange, der er glade for.
Det betyder, at også den etablerede forfatter tyer til selvudgiverforlagene. Den nye generation af forfattere vil heller ikke længere lade sig nøje med, hvad et enkelt forlag kan tilbyde, men vil have en bid af hele kagen – og medbestemmelse.
Der er ingen tvivl om, at selvudgiverbølgen er kommet for at blive. Forlagene rammer bredt, og mange får deres drømme opfyldt ved at stå med deres egen bog i hånden, og det er jo ikke så tosset.

Bagsiden af medaljen

Men selv en succes har en skyggeside. En af dem kan være økonomien, for det er ingen billig fornøjelse at bruge selvudgiverforlag, medmindre du er i besiddelse af en formue eller har en sponsor i ryggen.
En anden side kan være at selvudgiverforlagene er lidt som det sorte får i flokken. Du kan godt blive medlem af Dansk Forfatterforening, selvom din bog er udgivet på et selvudgiverforlag, men den skal være registreret på bibliotekerne. Legatstøtte kan dog kun søges, hvis du har udgivet på et af de etablerede forlag.
Mange betragter udgivelser fra selvudgiverforlag som useriøse, måske med en eftersmag af desperat forfatter der vil udgives for hver en pris. Desuden bliver aviser og blade bombarderet med bøger, der skal omtales, så chancen for, at de kasserer en bog der er trykt på et selvudgiverforlag, er stor.
En tredje side kan være at få solgt sin bog. Du har modtaget en kasse med bøger, men hvad så? De sælger ikke sig selv. Det vil kræve et kæmpe fodarbejde fra én selv og ikke mindst selvtillid for at gøre boghandlere og biblioteker interesseret i lige netop din bog.
Et stort spørgsmål kan være om dansk litteratur bliver udvandet og helt talentløst, når alle har mulighed for at blive set og hørt. For det er jo ikke kun selvudgiverforlagene, der lukker op for ytringsfriheden. Facebook, YouTube og forskellige blogs er åbne medier, som forfattere boltrer sig i.
Nu lever vi heldigvis i et demokratisk land, hvor ytringsfriheden vægtes og vogtes. Fjernsynet oversvømmes af programmer, hvor folks talenter udstilles. Nettet bugner med folks meninger, og alligevel er det kun de folk, der har talent nok, der går videre. Vores indre smagsdommere træder i kraft.
Således tror jeg ikke, vi skal være bange for, at litteraturen tager skade af mangfoldighed. For det er kun den forfatter, der har talent nok til at bryde gennem muren, der får plads hos boghandleren og sælger mange eksemplarer.
Men der skal stadig være plads til os andre. Plads til den lille digtsamling, plads til mormors erindringer, plads til at danskerne kan få en drøm opfyldt ved at stå med deres egne bøger i hænderne – uanset om oplagene er på 5, 50 eller flere tusinde.

Hvordan jeg blev forfatter

Hvorfor ringer han ikke tilbage? Vi har da lige kysset, så er det da meningen, at han skal være helt på, eller hvad? Måske han er blevet kørt ned eller er blevet kvalt i en bagel. Man har vel altid lov til at håbe.
Jeg bloggede som Spacemermaid hver dag på fyldepennen.dk fra 2004. Dvs. at jeg skrev dagbog på nettet. Jeg skrev om kærlighed og singleliv og det med at skulle starte en karriere efter at have læst 5 år på universitetet og have boet i udlandet. Der var mange ting, der var svære at finde rundt i, så det var rigtig rart at have bloggen som en ventil, hvor jeg kunne skrive anonymt og uden filter.
Rigtig mange fulgte min hverdag på nettet, og jeg fulgte deres. Det var dejligt at skrive hver dag og blive hørt og at have et sted, hvor jeg kunne sætte ord på alle tankerne og skrive det mest intime uden at stå til regnskab for andre end mig selv.
Jeg troede i denne periode, at jeg led af en skriveblokering, for jeg kunne ikke få hul på den roman, som jeg havde i hovedet. I virkeligheden skrev jeg rigtig meget hver dag, men jeg tænkte bare ikke på det som andet end sjov, så talte det slet ikke med som skriveri.
En dag i 2006 fik jeg en kommentar, der var lidt anderledes end de sædvanlige. En kvinde, Suzette Larsen, havde læst min blog, og firmaet Bogudvikling.dk havde haft den oppe til et møde (what???) og var blevet enige om, at det var udgivelsesmateriale.
Her havde jeg skrevet om kærestesorg og familieferier, hvor man fik lyst til at tage det ene familiemedlem og banke det andet med. Skulle det udgives?
Jeg havde altid villet være forfatter og har taget adskillige skrivekurser, men at det skulle være min dagbog, der skulle udgives, havde jeg aldrig drømt om eller overvejet.
Og hvad med dem, jeg skrev om? Hvad ville de sige til at blive fremstillet som statister i mit liv – og ikke altid på den flatterende måde?
Der gik over et halvt år, fra jeg var blevet spurgt, til jeg sagde ja, og så gik det stærkt. Jeg konfronterede dem, jeg havde skrevet om, mens Suzette kontaktede Politikens Forlag.
Tre måneder efter, at vi havde afleveret manuskriptet til forlaget, udkom den. Det var Danmarks første blogroman – eller blook, som det hedder. Den hed 1001 tårs tøsetanker.
Siden har jeg udgivet endnu en blook, Skydykker uden faldskærm, og er ved at færdigredigere den allersidste, som handler om et usundt forhold, der kørte af sporet.
Jeg er blevet klummeskribent som følge af mit forfatterskab og forsøger at skrive humoristisk og har ikke noget imod at bruge mig selv. At skrive er verdens fedeste beskæftigelse, og jeg er meget glad for at have nogle fantastisk engagerede læsere, der gerne skriver mails og kommentarer.
Jeg blev forfatter ved et uheld, men jeg vil gøre alt for at blive hængende!

Hvordan du finder det rette forlag

Man har skrevet og skrevet, rettet og redigeret, og nu er værket så godt som muligt. Er det næste skridt at forsøge at få det offentliggjort? Skal det være som bog, e-bog eller på nettet? Ud fra min erfaring som forfatter fortæller jeg her lidt om forlag og giver tips til, hvordan du finder det forlag, der er det rette for dig. Der er nemlig rigtig mange faktorer, man skal være opmærksom på. Læs om de tolv vigtige spørgsmål og undgå fælderne i forlagsjagten.
Først og fremmest må du huske på, at alt svinger meget i disse år. Et forlag, som for to år siden stod solidt, kan i dag være helt i bund, mens et, der knap var stiftet dengang, kan have fået succes. Så det gælder om, at dine oplysninger er så opdaterede som mulig.
Dernæst skal du afklare med dig selv, hvorfor du ønsker, at dette manuskript bliver udgivet i bogform. Er det for endelig at se dit navn på en bog? Er det for, at mange skal læse den? Er det i håb om at få en litterær karriere?
En ting er sikker: Man skal ikke satse på forfattervejen, hvis man ønsker at tjene mange penge. Der findes succeshistorier, og du kunne være den, der kom med det helt rigtige på det helt rigtige tidspunkt, men langt de fleste forfattere har et andet erhverv ved siden af. For mange vil biblioteksafgiften – hvor over 90 % får udbetalt under 20.000 kr. årligt – vise sig at være den største indtægt.
Har du besluttet dig for udgivelse, er det selvfølgelig en individuel vurdering, hvad du prioriterer for din kommende bog. Skal det gå hurtigt, skal der være god pr, god redaktionel sparring eller …?
Helt generelt ville jeg selv i jagten på et forlag starte med at lave en søgning på et bibliotek af, hvilke forlag der de seneste år har udgivet danske forfattere inden for min genre. Jeg har prøvet at lave en søgning for 2010. Det år blev der udgivet ca. 150 almindelige, danske førsteudgaver af romaner uden for genrerne krimi og science fiction. Gyldendal tegner sig for ca. en fjerdedel, mellemstore forlag for halvdelen, og mindre forlag, inklusive selvudgivere, for den sidste fjerdedel.
For krimier ser billedet noget anderledes ud: Her er Peoples Press og Politiken de forlag, der udgiver flest danskskrevne bognyheder. Og sådan vil det skifte, hvis man i stedet ser på fx science fiction, lyrik eller de forskellige former for børnebøger.
Personligt ville jeg ikke henvende mig til et forlag, som ikke har udgivet en eller flere danske forfattere de seneste par år. Derimod har jeg ikke bestemte meninger om størrelsen af forlag, da der kan være ulemper og fordele ved enhver størrelse. Eksempelvis vil nogle små forlag gøre meget for den enkelte bog, fordi hver eneste bog betyder noget for økonomien, mens større forlag kan underprioritere den enkelte bog i markedsføringen. Omvendt kan visse små forlag have svært ved at skabe salg eller aflønne forfatteren, ligesom markedsføringen kan være mangelfuld. Både fordi mange bøger fra dem ikke bliver avisanmeldt, og fordi de ikke har økonomi til annoncer. Til gengæld kan de være hurtigere i hele processen, uden at man kan sige, det gælder altid. Det hele afhænger af forlagets professionalisme og økonomi – ikke af forlagets størrelse. Derfor er besvarelsen af de følgende spørgsmål vigtig, inden du sender dit manuskript af sted.

Det bør du vide om forlagene

Efter den indledende undersøgelse skulle du gerne have fundet frem til nogle forlagsnavne. Tolv punkter kan hjælpe med at afgøre, hvem af dem der er mest relevante for dig:

1. Se på nogle af de udgivne bøger for at vide, om forlaget også satser på forholdsvis ukendte navne.
2. Studér hjemmesiden grundigt: Hvem står bag forlaget? Er der ansatte eller kun forlæggeren?
3. Står der på hjemmesiden noget om manuskriptindsendelse? Virker forlaget interesseret i uopfordrede manuskripter?
4. Er det oplyst, hvor lang tid der går inden et svar? Mange forlag angiver, at det vil tage 2-3 måneder, inden man kan vente svar, men i praksis kan ventetiden være rigtig lang – og længere end det angivne tidsrum. Jeg har fx haft et manuskript liggende hos et forlag i 1 ½ år, trods adskillige rykkere.
5. Frabeder forlaget sig henvendelse til andre forlag under ventetiden?
6. Hvordan præsenteres de enkelte forfattere og bøger?
7. Kan man udlede noget om pr-indsatsen i øvrigt? Er der fx henvisninger til avisanmeldelser? Kan man evt. abonnere på nyhedsbreve? Så er det oplagt for den interesserede forfatter at tilmelde sig. Måske kommer der kun et eller to om året? Er forlaget på Facebook, og reklamerer det dér for bøgerne?
8. Findes udgivelserne også som e-bøger?
9. På udgivelseslisten må der gerne være forfattere, som du føler dig beslægtet med, men samtidig kan det være en hindring, hvis en bog ligner dit projekt for meget. Man kan søge på bibliotek.dk, infomedia.dk og litteratursiden.dk for at læse anmeldelser. Efter et halvt år ligger også lektørudtalelsen på bibliotek.dk.
10. Se på bøgerne: Er de professionelt lavet? Hvad synes du i øvrigt om dem?
11. Hvis du er debutant, er det godt at følge med på litteratursiderne omkring sæsonstart. I år har Politiken fx haft en artikel om debuterende forfattere og hvilke forlag, der udgiver dem.
12. Det er vigtigt at følge med i, hvordan de forlag, du er mest interesseret i, står lige på den tid, hvor du vil indsende et manuskript. Jeg har selv prøvet at sende et manuskript til det forlag, som havde udgivet mine første bøger, kun for at få det ulæst tilbage efter to dage, fordi forlaget var i alvorlige vanskeligheder.

Efter disse undersøgelser har du forhåbentlig et udvalg af forlag, som kunne tænkes at vise interesse for din bog. Dette vil jeg anbefale, at du tjekker med en e-mail, hvor du kort beskriver dit projekt, skriver lidt om dig selv og spørger, om forlaget vil læse manuskriptet. Du kan også vælge telefonen.
For mit eget vedkommende ville jeg derudover spørge om de ting, der betyder noget for mig, fx hvor lang tid der går inden svaret, om de bruger noget, der svarer til normalkontrakten, eller hvordan vilkårene er.
Normalkontraktens vilkår var, at man fik en tredjedel af det beregnede honorar ved underskrivelse, næste tredjedel ved udgivelsen og den sidste afhang så af salget. Du kan se normalkontrakten hos Dansk Forfatterforening her.
I dag er forlag ikke forpligtede til at bruge normalkontrakten, og der er rigtig mange mindre forlag, som har væsentligt dårligere vilkår. Måske får du først udbetalt honorar for solgte eksemplarer efter adskillige måneder, eller du skal betale helt eller delvis for forlagets ydelser. Ligeledes kan der være stor forskel på, om forlaget udsender anmeldereksemplarer og hvor mange. Hvis man kun kan læse om bøgerne på forlagets hjemmeside, er chancen for at blive opdaget ikke så stor.
Forespørgslen synes jeg godt, man kan sende til flere forlag på én gang. Hvis man så får positivt svar fra flere, må man overveje, hvilket man vælger. Hvis den angivne svartid bliver væsentligt overskredet, synes jeg godt, man kan sende manuskriptet til et nyt forlag.
Jeg ønsker dig held og lykke med dine undersøgelser og udgivelser!