Nå læserne – tør du gå nye veje?

Hvad vil du gøre, for at din bog kommer ud til læserne? Ofte tænker vi traditionelt i forhold til udgivelse og det at tjene penge. I dag er mulighederne uendelige, og det er næsten kun fantasien som sætter grænser for, hvordan en bog kan udgives.
Da jeg i 2006 valgte at sælge min Neo Feng Shui-virksomhed, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle lave. Seks måneder efter jeg havde taget beslutningen, og salget var gået igennem, var jeg på vej hjem fra en rejse til Indien.
Jeg sad og så ud af vinduet, da noget ekstraordinært skete. Min krop begyndte at ryste, og det rislede koldt ned af ryggen på mig. Foran mig var det, som om der svævede et filmlærred, hvor jeg kunne se hovedpersonerne i en historie og historiens hovedtræk.
Det tog omkring tre-fire minutter, så var det hele væk igen. Da vidste jeg, at jeg skulle skrive den historie, og jeg vidste også, at det ville blive en trilogi.
Da jeg efter knap et år var færdig med romanen og var klar til at sende den til flere forlag, gik det op for mig, at jeg slet ikke havde lyst til at sælge min bog på traditionel vis. Historien var kommet til mig, og den ville deles med verden.
Hvis det skulle foregå på traditionel vis, vidste jeg at der ville gå lang tid, inden historien ville nå ud til læserne, og den ville være afhængig af markedsføring, omtale, boghandlere og pris.
Derfor valgte jeg noget meget utraditionelt, noget som på det tidspunkt aldrig var set før. Jeg valgte at trykke 15.000 bøger og dele dem gratis ud på gader over hele verden. Idéen var, at de mennesker som havde lyst til at læse bogen, ville få den, og jeg ville opfordre dem til at give den videre, når de havde læst den.
Alle bøger var udstyret med et unikt nummer, så det var muligt at registrere den bog, man havde fået fat i, på bogens hjemmeside og følge dens rejse. Bogen ville så vandre fra hånd til hånd, og læseren ville gøre sig tanker om, hvem den bedste til at få bogen efter dem ville være.
På den måde ville bogen nå mennesker, som måske aldrig ville have købt den – og det med en personlig hilsen fra en, som allerede havde læst den.
Lad mig sige det, som det er: Det har været utroligt tidskrævende og økonomisk omkosteligt at trykke 15.000 bøger og dele dem ud. Jeg har stået på gader i alle større byer i Danmark, i London, Los Angeles og San Francisco.
Mange bøger er blevet givet videre, men der er selvfølgelig også mange, som ikke er blevet læst endnu. For mig har det vigtigste været, at jeg kunne mærke, at historien ville ud til folk, og jeg følte, at det var min opgave at gøre den tilgængelig.
Det har været det hele værd og mere til.
Det at få lov til at opleve, hvordan det har rørt mennesker at modtage en gave uden forbehold, det at stå ansigt til ansigt med mine læsere, og det at få lov at dele en fantastisk historie med verden – det er ubeskriveligt fantastisk.
I dag er der en af de registrerede bøger, som har skiftet læser ti gange!

USA har altid været min førsteprioritet

Mens jeg skrev bogen, havde jeg hele tiden en stærk fornemmelse af, at bogen først skulle ud i USA, før resten af verden ville få øjnene op for den. Derfor havde jeg i første omgang også valgt kun at trykke bøgerne på engelsk, men valgte dog at trykke 5.000 danske bøger, da jeg alligevel havde bogen færdig på dansk.
Efter at have delt alle bøger ud og fået utrolig meget positiv respons fra læsere over hele verden, kunne jeg godt se, at hvis jeg ikke fandt et forlag til bogen, ville processen langsomt gå i stå.
Derfor valgte jeg at deltage på en konference i USA, hvor det var muligt at møde bogagenter, forlagsredaktører og journalister. Her lykkedes det mig at skrive kontrakt med en af New Yorks mest succesrige agenter, som nu står for alt det salgsmæssige arbejde med mine bøger.
Det at få en agent er et meget stort skridt, da samtlige forlag i USA nærmest frabeder sig enhver henvendelse direkte fra forfattere. Og en agent i USA får i gennemsnit 200 manuskripter om ugen!
Jeg tror på, at det er vigtigt at gå den vej, der føles rigtig for os, også selvom det måske ikke giver mening. Selvom jeg aldrig har haft en bagtanke med at stå på gaden og dele min bog ud, kan jeg i dag se, at det er det, som har tændt amerikanerne. De elsker folk, som tør og gør noget anderledes, og havde jeg stået med min bog i hånden over for min agent uden at have gjort noget, er jeg sikker på, at jeg var havnet i bunken med afslag.
Nu vil det vise sig, om min agent formår at sælge bogen til et forlag. Men én ting er sikker: Jeg ved, at jeg skal væbne mig med tålmodighed, og jeg ved også, at når jeg kan mærke i min mave, at noget føles godt, så er det ofte det rigtige …

En forfatters møde med pressen, del 1:2

Engang troede jeg, at det bare handlede om at finde et forlag, der ville have ens bog. Så var man forfatter, og ens fremtid som skrivende var sikret.
Men hvis du gerne vil have, at din bog bliver en succes, og forlaget har lyst til at udgive flere af dine værker, så er du nødt til at være synlig i mediebilledet og selv hjælpe til for at få interviews og foredrag.
Jeg var heldig, fordi jeg som Spacemermaid udgav Danmarks første blooks (blogromaner) og derfor fik en del pressedækning. En dag sagde den presseansvarlige til mig Du er heldigvis promotable.
Det var noget med min udstråling, alder og udseende. Der følte jeg mig som en vare og blev lidt fornærmet, men det var mine bøger jo faktisk også. Du kan ikke bare sætte dig tilbage og håbe på, at kunsten vil bære det hele, når du har udgivet.
Hvordan håndterer du så medierne som forfatter? Jeg har samlet lidt presseråd baseret på mine erfaringer.

Anmeldelser: Jeg har et problem med hovedpersonen

Cirka to uger før din bog udkommer, sender det pågældende forlag bøger ud til relevante medier med en pressemeddelelse, der skal sælge bogen. På den måde har anmeldere mulighed for at have læst din bog før udgivelsesdagen, hvor man først må publicere anmeldelser af den.
Mine bøger er i chicklit-genren og har ikke høstet de største stjerner i dagbladene, hvorimod magasinerne var omfavnende. Mine blooks fik for eksempel bundkarakter i JP og top-anmeldelser i Alt for Damerne.
Mens anmelderen fra JP mente, at det var spild af papir, indstillede magasinet Cosmopolitan mig til en Fun Fearless Female-pris.
Når du får en anmeldelse, så må du prøve på ikke at tage det for personligt. Du kan som kunstner godt komme til at leve i bølger af enten mindreværd eller storhedsvanvid. Husk på, at det bare er én persons mening. En anmelder skrev om min debut:
Jeg har et problem med romanens hovedperson. Hvis man får et så urealistisk indtryk af kærlighed ved at opvokse i en kernefamilie, så burde jeg skilles nu for min datters skyld.
Det var sådan set i orden. Problemet var bare, at bogens hovedperson var mig!
Når man får sin første anmeldelse, så kan det godt gøre ondt, uanset om den er baseret på personlige oplevelser eller ej. Hvis der står 10 positive ting og en kritisk, så har man en tendens til kun at tænke på den dårlige.
Nogle forfattere læser endda ikke sine anmeldelser. Forfatteren Lars Frost fortalte mig engang, at han er holdt op med at læse dem. Men gad vide om det passer? Jeg har i hvert fald ikke kunnet lade være, og i starten kunne jeg blive helt slået ud af en dårlig anmeldelse og kunne ikke komme ud af sengen.
Rygtet går, at Jette Kaarsbøl blev så slået ud af Lars Bukdahls kritiske anmeldelse, at det gav hende skriveblokering. Det kan omvendt også give skriveblokeringer, hvis du skal følge op på en kæmpe succes.
RÅD: Læs anmeldelser og tag det, du kan bruge, og glem resten. For mig hjælper det at tale med min forfatterveninde om det, da hun kender op- og nedturene. Du kan også bruge din forlægger til at diskutere anmeldelser, hvis du har et godt forhold til vedkommende.

Interviews: Virkelighedens Carrie Bradshaw (!?)

Før din bog udkommer, inviterer din presseansvarlige dig også til en snak om medier, der er relevante for din bog.
Jeg synes personligt, at radiointerviews er de mest krævende. Her vil studieværterne helst ikke afsløre, hvad I præcis skal tale om, så hvis du er nervøs, kan du godt komme til at sige nogle mærkelige ting (og jeg taler af erfaring).
Du skal også give journalisterne en god historie eller lade dem vinkle, som de finder fængende – alt efter deres medie. Jeg havde meget svært ved at give slip på kontrollen i starten, fordi jeg som blogger var vant til selv at kunne male et billede af mig.
Pludselig var det op til andre, og artiklerne fik overskrifter som: Virkelighedens Carrie Bradshaw og Charlotte har soldater på nettet.
Til et foredrag fortalte Knud Romer, at han ved udgivelsen af den selvbiografiske roman Den der blinker er bange for døen bare gav journalisterne, hvad de ønskede. Også selvom han ikke altid stod i det bedste lys.
Det må siges at være en strategi, der lykkedes. Han var i stort set alle medier, og bogen var den mest omdiskuterede og blev en bestseller.
RÅD: Øv dig mundtligt ved at tale om din bog til bekendte eller folk på forlaget, så du er forberedt og måske når frem til nogle gode pointer, du gerne vil have med. Det kan også hjælpe at tale højt om den alene og måske optage det på diktafon.
Husk altid at få dine skriftlige interviews til godkendelse. Der kan være faktuelle fejl, men du kan ikke selv styre journalistens vinkel. Hvis du kan, så prøv at få forsiden af din bog med i interviews i stedet for kun billeder af dig. Det virker, og folk kan så huske forsiden, når de ser den i en boghandel.

Bogmessen og forfatterforeninger: Netværk og offentlighed

En gang om året er der Bogmesse i Forum. Her kan du møde andre forfattere, tale med redaktører på de forskellige forlag og høre foredrag og samtaler med de forfattere, som forlaget har valgt ud som interessante i det pågældende år.
I år 2008 var jeg inviteret til Bogforum på en stand for at blive interviewet af journalist Susanne Bjerstrup. Det var fedt, for hun havde læst min bog, og jeg kunne mærke, at hun kunne lide den og genkende sig selv. Så samtalen flød.
Det var en kæmpe anerkendelse at blive inviteret til messen på Lindhardt og Ringhofs stand, og jeg vil aldrig smide programmet ud, hvor jeg står i.
Bagefter var jeg til middag på forlaget, hvor jeg blev interviewet på scenen af forfatter og klummeskribent Maise Njor. Det var stort, for jeg synes, at hun er ret fantastisk.
RÅD: Hold dig gode venner med dit forlag ved at stille op til, hvad de arrangerer for dig. Og tag gerne selv kontakt til forfatterarrangementer, hvor du kan eksponere din bog, hvis du har et godt netværk. Det kan også være godt at melde dig ind i en af de to forfatterforeninger, så du har mulighed for at stå på en stand og få et godt netværk i branchen.
Læs mere om en forfatters møde med medierne i næste artikel, hvor Charlotte fortæller om det at gå på landsdækkende tv, at holde foredrag og giver flere gode råd til kommende og nuværende forfattere.

En forfatters møde med pressen, del 2:2

Engang troede jeg, at det bare handlede om at finde et forlag, der ville have ens bog. Så var man forfatter, og ens fremtid som skrivende var sikret.
Men hvis du gerne vil have, at din bog bliver en succes, og forlaget har lyst til at udgive flere af dine værker, så er du nødt til at være synlig i mediebilledet og selv hjælpe til for at få interviews og foredrag.
Jeg var heldig, fordi jeg som Spacemermaid udgav Danmarks første blooks (blogromaner) og derfor fik en del pressedækning. En dag sagde den presseansvarlige til mig Du er heldigvis promotable.
Det var noget med min udstråling, alder og udseende. Der følte jeg mig som en vare og blev lidt fornærmet, men det var mine bøger jo faktisk også. Du kan ikke bare sætte dig tilbage og håbe på, at kunsten vil bære det hele, når du har udgivet.
Hvordan håndterer du så medierne som forfatter? Jeg har samlet lidt presseråd baseret på mine erfaringer.

TV: På landsdækkende tv uden makeup?

Jeg har været i både Aftenshowet, Brunch, Niels Boesgaards formiddagsshow og Godmorgen Danmark med mine bøger. Det er lidt et pres, når man ikke er så medievant at skulle i tv.
Du har kun nogle minutter til at sælge din bog, og der er tusinde mennesker, der følger med – og dømmer dig, og hvorvidt dit forfatterskab er værd at se nærmere på.
Du bliver bedt om at møde op cirka 30 minutter før og får lagt makeup. Inden er du blevet for-interviewet af en journalistpraktikant, der har læst din bog og fastlægger, hvad du skal tale med studieværten om. Det skulle jeg lige vænne mig til. At de ikke selv har læst bøgerne.
Aftenshowet fik i sin tid lov til at afsløre min identitet. Jeg havde altid skrevet anonymt, men nu skulle folk se, hvem personen bag Spacemermaid var.
En læser af min blog blev først interviewet om, hvorfor hun læste mig, og hvordan hun troede, at jeg så ud. Og så skulle jeg – Charlotte Heje Haase – træde ind i kød og blod. Hm. Sikke et cirkus.
Da jeg skulle i Godmorgen Danmark, var makeup-artisten kommet til at sminke hende, der skulle efter mig først, så da Line Baun Danielsen kom og hentede mig, stod jeg usminket og nervøs (jeg bruger kun mascara, men føler mig nøgen uden).
Så er vi på om 10 sekunder, sagde hun, og jeg døde.
Skulle jeg på landsdækkende tv, lignende et lig? Det var en overfladisk ting, men jeg havde lyst til at gemme mig. Vi fik byttet indslagene om, og jeg måtte kravle bag tv-kokken, da jeg skulle ind.
RÅD: Som forfatter skal du sige ja, hvis du får tilbudt at eksponere dine bøger på landsdækkende tv. Det gode er, at du ikke kan se, hvor mange seere, der følger med, og derfor kan slukke den værste nervøsitet.
Det kan føles som en hyggelig samtale, selvom det kommer bredt ud. Det gik op for mig efter et indslag, hvor min ekskæreste ringede. Han havde stået og lavet mad i køkkenet, da han pludselig hørte min stemme i stuen og blev helt forvirret.

Foredrag: Forfærdeligt, men lær det!

Når din bog har været ude i et stykke tid, så har forlaget brugt sit annoncebudget og medmindre, der er noget meget aktuelt i din bog, så holder pressens interesse max. tre måneder. Herefter skal du selv til at gøre opmærksom på dig selv, hvis salget skal blive stabilt.
Jeg har præstationsangst og aldrig brudt mig om at stå foran mennesker, men med mine udgivelser begyndte kulturhuse, skoler og mediehuse at ringe til forlaget og bede om mit telefonnummer, så de kunne invitere mig ud til foredrag og workshops.
Jeg havde virkelig ikke lyst og kunne ikke spise i 5 dage før mit første oplæg, der blev afholdt i Valby Kulturhus, hvor de andre talere var erfarne navne som Joan Ørting og Martin Østergaard. Og næste gang på Ørestads Gymnasium hed de intet mindre end Knud Romer og Jens Blendstrup.
De første offentlige forsøg på foredrag blev gjort med meget skinger stemme, ondt i maven og et usandsynligt rødt ansigt. Så besluttede jeg mig for at gå på talekurser og til retoriker.
Det har hjulpet mig rigtig meget, og jeg er siden blevet underviser på Carsten Islingtons historiefortæller-uddannelse.
Jeg må jævnligt tage sådanne medie-kurser, da det ikke kommer naturligt til mig, men jeg føler, at det er nødvendigt for at få mine budskaber ud. Det er en stor lykke, når det går godt, og som den første danske blooker har jeg ekspertviden og gode historier fra Blogcity. Det prøver jeg på at huske på, når jeg har lyst til at blive hjemme under dynen – eller håber på at blive kørt over på vej til et arrangement.
RÅD: Jeg kan anbefale alle forfattere aktivt at gøre noget for at kunne stå frem foran et publikum og fortælle om sine bøger. Vi er måske af natur bedst til det skrevne ord, men synlighed kan have stor betydning for at nå ud til flest mulige i en tid, hvor man skal konkurrere med en masse andre udgivelser.

Husk til slut

VIGTIGT: Du skal ikke ønske at blive forfatter, fordi du vil være rig, kendt eller elsket, men fordi du ikke kan lade være. Det er svært at slå igennem, og du må ikke lade ydre ting påvirke dig for meget. Nogle bøger forsvinder helt i mængden, da forlag har det med at promovere de sikre bestsellere, og man ikke kan betale sig til interviews.
Skriv, fordi du brænder for det, og lad være med at tage det personligt, hvis du får knubs, eller der er tavshed omkring din bog.
Læs også første del af artiklen (se forrige artikel), hvor Charlotte fortæller om det at håndtere anmeldelser, interviews, deltagelse i Bogforum og giver flere gode råd til kommende og nuværende forfattere.

Ivrig iværksætter eller heldig husmor?

Når mødre springer ud som selvstændige, betragter omgivelserne dem ofte som hjemmegående. Iværksættende fædre benævnes derimod automatisk som ambitiøse og hårdtarbejdende.
Sådan har jeg i hvert fald oplevet omgivelsernes fordomme og spørgsmål.
For flere år siden startede min mand som selvstændig. Omgivelserne bar ham af sted med spørgsmål, der emmede af ambitioner på hans vegne:
Sådan, godt gået.
Det bliver hårdt.
Og mange kastede et blik på mig suppleret med en antydning af, at jeg nu stod alene med forældreopgaven. Ikke lige en del af vores ægteskabelige aftale. Men det var omgivelsernes forventning, selvom jeg havde en yderst krævende stilling og rigeligt med ambitioner.
I realiteten fortsatte vi delingen af ansvaret for børnene – heldigvis for både børnene og os.
Da jeg for nylig startede min selvstændige skribentkarriere regnede jeg med samme hyldest og anerkendelse af, at det blev hårdt og godt gået.
Men nej, omgivelserne betegner mig ofte som hjemmegående husmor og påpeger, hvor dejligt det er for børnene med en fuldtidsmor og for min mand med en kvinde i hjemmet i dagtimerne.
Så enten har de en imponerende tillid til mine evner til at opbygge selvstændig virksomhed på deltid, eller også tager de det ikke alvorligt, at jeg arbejder med andet end vasketøj.
Kommentarerne antyder, at jeg i al hemmelighed er hjemmegående husmor og trækker skribenttitlen frem som et skalkeskjul. Enkelte kalder mig ligefrem for en heldig husmor, der kan sysle med skribenthobbyen, mens min mand tjener pengene.
Betyder det noget? Nej, ikke for min videre skribentkarriere, men for mit periodevise blodtryk, og så fortæller det en del om fordomme og kønsroller i vores ligestillede Danmark.
Og ja, der er store fordele for familien ved at være selvstændig med et fleksibelt job, ikke mindst når børnene er syge. En fleksibilitet, der tilfalder både iværksættermødre og -fædre.
Hvad siger du, når du møder en selvstændig mor?
Ih, hvor må det være dejligt for ungerne.
Hvad ytrer du, hvis du træffer en selvstændig far?
Så ser du vel ikke meget til familien.
Hvis det var dine kommentarer, så repræsenterer du den mest gennemgående holdning. En holdning, der virker provokerende på kvinder, som knokler for at få en virksomhed op at køre, og anstrengende for mænd, der ikke har afskrevet familien.
Men hånden på hjertet, replikkerne er desværre også dem, som jeg har på tungen, men forsøger at sluge, før de slipper ud i hovedet på en iværksætter.
Den slags indlærte kønsmønstre omprogrammeres ikke fra den ene generation til den næste uden en aktiv indsats.
Prøv derfor at bytte om på kommentarerne næste gang du møder iværksætterforældre. Mit bud er, at du møder overraskede blikke. Hvis det er mig og min mand, du møder, så vil jeg med glæde forklare, at jeg ser meget til mine børn, fordi livet som selvstændig giver fleksibilitet.
Bagefter vil jeg observere min mand, der må forklare, at selvom han har en vis frihed som selvstændig, så er der jo fortsat arbejde, der skal udføres, og høre ham tilføje, at det ikke er for børnenes skyld, han blev selvstændig.
Jeg vil fryde mig over en enkelt gang at slippe for fordømmende blikke, når jeg forklarer, at der er mere livsstil end børnepasning over livet som selvstændig skribentkvinde.

Modet til at blive forfatter

Georg Brandes sagde engang om H.C. Andersen: Der skal mod til at have talent. Han har ret. Ganske ofte bliver en forfatter mødt af manglende forståelse fra andre, der ikke skriver.
Hvordan kan det at skrive betyde så meget, at man vil ligefrem vil satse noget – hvad som helst – på det?
Denne citatsamling viser nogle af de tanker, som nogle af verdens store personligheder har gjort sig om det at have modet til at springe ud i den lidenskab, man har.
Det, en mand mener om sig selv … afgør, eller rettere udpeger, hans skæbne.
    Henry David Thoreau
Hvis en plante ikke kan leve i overensstemmelse med sin natur, dør den; og det samme gælder for et menneske.
    Henry David Thoreau
Det er kun ved at løbe en risiko fra time til time, at vi overhovedet lever.
    William James
De fleste af os er omtrent lige så ivrige for at blive forandret, som vi var for at blive født, og gennemgår vores forandringer i en lignende choktilstand.
    James Baldwin
Af din sårbarhed vil din styrke komme.
    Sigmund Freud
Alt ægte vovemod begynder indefra.
    Eudora Welty
Vi må være villige til at skille os af med det liv, vi har planlagt, for at få det liv, der venter på os.
    Joseph Campbell
Målet, hvad end det nås eller ej, gør livet stort. Forsøg at være Shakespeare, og overlad resten til skæbnen.
    Robert Browning
Spring.
    Joseph Campbell

Overspringshandlinger, blanke papirer og anden tomgang

Skal katten kæles, komfuret krammes, og kæresten kysses? Har hunden brug for hovedpinepiller, og skal drama-dronningen dysses ned – igen? Ligger din sidste kreative udfoldelse mon imens og tørster efter opmærksomhed? Ville du skrive lidt mere, hvis ikke lige det var for … alt det der andet vigtige?
Så kender du måske til overspringshandlinger. Måske blokerer du i virkeligheden dig selv, fordi du kritiserer dig selv, inden du når at skrive noget på papiret. Læs her, hvordan en række forfattere med alvor eller humor forholder sig til overspringshandlinger samt det blanke papir, der nogle gange stirrer tilbage på én.
Hvis ikke en kunstner kaster sig ud i sit arbejde uden overvejelser, ligesom Curtis kastede sig selv ned i den gabende kløft, ligesom soldaten kaster sig ind i fjendens skyttegrave, og hvis han, når han er i dette krater, ikke arbejder som en minearbejder, omkring hvem væggene er sunket ind imod ham; hvis han ruger over problemer i stedet for at overvinde dem én efter én, så står han simpelt hen bare og ser på, mens hans talent kastes ud i selvmord.
    Honoré de Balzac
Jeg elsker at være forfatter. Det, jeg ikke kan holde ud, er papirarbejdet.
    Peter de Vries
Jeg elsker deadlines. Jeg holder af den susende lyd de laver, når de flyver forbi mig.
    Douglas Adams
Overspringshandlinger er en tidsrøver.
    Joseph Heller
Årsagen til, at 99 % af alle skrevne historier ikke købes af redaktører, er meget simpel. Redaktører køber aldrig manuskripter, som er blevet efterladt på en skabshylde derhjemme.
    John Campbell
En forfatter uden kat er ubegribelig. Det er virkelig udtryk for en perverteret smag, idet det jo ville være lettere at skrive med en hel bøffel-hjord i værelset end med blot én kat; den bygger reder i noterne og bider enden af pennen og går på skrivemaskinens taster.
    Barbara Holland
Hvis du ikke har en idé, så begynd på en historie alligevel. Du kan altid kassere den, og når du kommer til den fjerde side har du måske en idé, og så er du kun nødt til at smide de første tre sider væk.
    William Campbell Gault
Jeg står op om morgenen, torturerer en skrivemaskine indtil den skriger, og stopper så.
    Clarence Budington Kelland
At være forfatter vil sige at sætte sig ved ens skrivebord hver dag i den rolige tid, og at skrive; ikke at vente på at den lille stråle fra geniets blå flamme skal spire fra brystbenet – men bare at gå til den, med smerte og fryd. At være forfatter handler om at smide en masse ud, ikke at være tilfreds, at omskrive og så en gang til og en gang mere, igen og igen …
    John Hersey
Måske ville det være bedre ikke at være forfatter, men hvis du absolut vil være det, så skriv. Hvis alt føles håbløst, hvis den berømte ‘inspiration’ ikke vil komme, så skriv. Hvis du er et geni, skaber du dine egne regler, men hvis du ikke er – og odds siger du ikke er – så gå hen til dit skrivebord uanset hvilket humør du er i, stir ned i papirets udfordrende og kolde dyb – og skriv.
    J.B. Priestly