Solaas.dk

Forfatter i praksis – syv værdifulde råd og krav til dig, der skriver


Der skal mod til at have talent! Ordene stammer fra Georg Brandes og handler om H.C. Andersen. Han har ret.
Du må have modet til at afvise den tvivl, der opstår i langt de fleste kreative sind. Beslut dig for, at du vil være forfatter – og gør det så, uanset hvor mange gange du føler, du bliver slået i jorden. Ingen kunstner blev stor uden anstrengelse.
Denne artikel giver dig syv værdifulde råd, og igennem dem kan du også læse syv vigtige krav, der må stilles til enhver forfatter.

Vær tålmodig. Forfatterskab kræver tid og indsats


Hemingway anførte, at forfatterskab består af 10 % inspiration og 90 % perspiration. Hvis selv han måtte svede 90 % af tiden, hvorfor skulle du så lade dig slå ud, hvis du skal det samme?
Alligevel ser jeg gang på gang skrivende fare ud i kreativiteten med tanken Hvor svært kan det være?, fordi det ser så legende let ud, når de læser en god bog. Og så går de helt i stå, når de opdager, at det kræver arbejde at nå i mål. De tror, de ikke duer til noget, hvis de ikke skriver som den seneste nobelpristager fra dag ét, eller i hvert fald i løbet af nogle måneder. Men der er mange skriveteknikker, der må på plads, før udgivelsen er inden for rækkevidde.
Forfatterskab er virkelig et spørgsmål om vilje og valg, ikke held og tilfældig succes. Den positive side af dette er, at gør du arbejdet (hvilket ligger i vilje og valg), kan du også nå hen til udgivelsen, for der er ikke noget forlag, der vil blokere for din udgivelse, hvis du skriver en god bog. Muligheden kommer fra dig. Du skal netop være villig til at arbejde for det og vælge at hænge i.
Husk på alle dem, der før deres enorme succes fik at vide, at de hellere skulle vælge en anden branche (læs fx artiklen Sandheden er, at du kan! fra temaet Forfatterens arbejdsvilkår her). Og husk på Hemingways erfarne ord, når du vakler.

Lad lysten drive værket, også i hårde tider


Det kan mærkes på papiret, om lysten driver værket. Store værker skabes af lyst. Så skriv, fordi du nyder det og ikke kan lade være. Har du et helt andet motiv, bliver det let en sej kamp op ad bakke. For der vil være stunder, hvor arbejdet er hårdt. Du skal virkelig elske det for at kunne stå det igennem.
Der kan være forfattere derude, der skriver udelukkende for at tjene penge. Jeg vil som sagt mene, at det kan mærkes – jeg har mærket det i mange bøger, hvor det har været indlysende, at der var tale om samlebåndsarbejde.
Spørg dig selv, om du vil stå for kvalitet, kreativitet og passion, eller om din indstilling er som en købmands. Er svaret det sidste, kan du med 99 % sandsynlighed tjene bedre ved at blive håndværker eller få andet arbejde, der kan skaffes via jobannoncer, som garanterer en god indtægt hver måned.
Det er ikke helt usandsynligt, at du også kan tjene rimeligt eller endda godt som forfatter, men er det pengene, du er mest interesseret i, så er der langt kortere veje til formuen.

Få respons for at udvikle dine skrivefærdigheder


Hvis du ikke allerede har gjort det, så sørg for at få respons på en tekst fra fx en skrivegruppe eller andre skrivende. Det kan være grænseoverskridende at få respons, men sæt den regel for responsgiveren, at der altid skal nævnes noget positivt – fordi der altid er noget positivt i enhver tekst – og at responsen skal være konstruktiv ved, at kritikpunkter forklares. For du skal kende både dine styrker og de punkter, du skal arbejde videre med.
Vov dig ud i det. Uden at turde få feedback på dine tekster, mindskes din chance for at blive forfatter desværre drastisk, for så begrænser du din udvikling til, hvad du selv kan se mangler i teksten – og man stirrer sig altid blind på sine egne tekster. En professionel eller andre skrivende kan hjælpe dig tættere på udgivelsen.
Enkelte genier kan måske klare sig uden andres feedback. Men løb ikke an på det. Kommentarer udefra kan i høj grad styrke din tekst og dine kompetencer som forfatter. De er en nødvendig del af processen – og selv genier kan lære mere.

Tag imod ros


Du skal også turde tage imod positiv kritik. Mange mennesker undervurderer sig selv. Det ligger dybt nedgroet i menneskets natur. Alt for ofte støder jeg på fremragende skribenter, som tror, jeg overvurderer dem.
Problemet ligger her ikke i deres tekst. Det ligger i deres egen (ubegrundede) manglende selvtillid, og fordi de desværre ikke tør tro, at de er dygtige, glemmer de, at jeg som manuskriptkonsulent bedømmer teksten professionelt og fra udgivelsesmulighedernes synspunkt.
Lad os få ét på det rene: Venner kan læse din tekst og være farvede af venskabet og dermed give dig lidt for positiv feedback. Som professionel vil jeg aldrig gøre den slags. For det er dødsstødet for mit omdømme og min virksomhed.
Så hvis kritikken er negativ – tag den ind, lær af den. Hvis kritikken er positiv – tag den ind, lær af den! Stå ved, hvem du er. Også selvom du er dygtig.

Skrivemiljøet skal fremme skrivningen


Dit skrivemiljø er lige så vigtigt som din indstilling. Hvis du skaber et smukt skriveværelse, der skal frembringe den nye Shakespeare, vil du måske sidde ved et kæmpe, blankpoleret skrivebord omgivet af bogreoler i mørkt eg med værker af Tennyson, Nabokov og Victor Hugo, mens fuglene suser hen over en solbeskinnet sø, der funkler af sommerens frihed. Men ingen ord kommer ud af din pen. Al den skønhed kan lamme dig, fordi skønhed og storhed dybest set er skræmmende. Hvis prisen for dette fantastiske skrivemiljø er en skriveblokering, er det tid til at overveje en anden skriveplads.
Nogle gange kan det smukke miljø også tage selve opmærksomheden fra skrivningen, mens en mere rå baggrund kan sætte dig i kontakt med dine sanser og din kreativitet. Måske er det faktisk bedre at sidde i garagen med olielugten i næsen og en pizzabakke fyldt med brændte krummer skubbet ind over dele af skriveunderlaget, mens du grubler over livets mysterier.
Skriv det sted, der sætter mest gang i din kreativitet. Det handler om ord, ikke om omgivelser.

Milepælsværket og alle de mindre værker


I eksemplet under punkt 5 lægges der et unødigt stort pres på dig, hvis du på forhånd beslutter dig for at skrive et storslået milepælsværk. Du ved ikke, om det næste, der kommer ud, er skidt eller suverænt. Nogle gange må du først luge ud i en masse små historier inde i dig, før du rammer en virkelig stor.
Den store kan sagtens komme – men gør forarbejdet og få det andet ud først. Hvis du tvinger dig selv til at skrive en historie, der ikke er moden til at blive skrevet, fordi du ikke er nået derhen i din skrivning endnu, så når den aldrig at opfylde sit virkelige potentiale, som den ville have gjort, hvis du ventede og skrev nogle mindre historier i mellemtiden.
Du kan selvfølgelig starte på den undervejs. Men når du mærker, at den ikke sidder ligesom den skal, så skriv videre på andet, indtil du mærker, at tiden er inde til at skrive den store roman, digtsamling eller andet.

Lad ikke succesen lamme dig


Har du en dag fået succes som forfatter, ligger der en ny faldgrube, du må undgå: Bliv ikke kvalt i din succes, så du bliver bange for at tage pennen op på ny.
Dette er et nyt øjeblik. Du skal ikke skrive det samme eller gøre det gamle efter. Prøv at skubbe den første bog ud af hovedet og tænk ikke på, hvad læserne vil have. En ægte forfatter skriver det, der kommer indefra, ikke udefra igennem pres og forventninger. Skriv noget nyt.
Nogle forfattere magter slet ikke at skrive bog nummer to, fordi nummer et var så stort et arbejde, eller fordi de måske føler sig overset, hvis første bog ikke blev en bestseller.
En serie artikler fra politiken.dk lader kendte forfattere forklare, hvorfor det kan være så svært at skrive bog nummer to. Første del af serien kan læses her, og derigennem kan du finde titler og/eller links til de øvrige artikler.
I artiklen Styrk dit forfattermod – i praksis (se anden artikel i nærværende tema) får du nogle øvelser til at styrke dit mod og holde fast i viljen til at blive forfatter.

© Jannie Solaas, forfatter, manuskriptlæser, skrivecoach og skrivelærer, www.solaas.dk.
Illustration: Angrebet af Eetu Isto. Foto af MPorciusCato. Redigering af Tungsten.

Styrk dit forfattermod – i praksis


Hvordan kan du i praksis holde fast i dit mod som forfatter? Der er dage, hvor det hele glider, og dage hvor du har brug for ekstra styrke. Her følger nogle opgaver, der hjælper dig med at holde fast i det positive.
Inden du løser opgaverne, er det en god idé at læse artiklen Forfatter i praksis – syv værdifulde råd og krav til dig, der skriver (se første artikel i nærværende tema), da opgaverne relaterer sig til artiklen.
Lav også først opvarmningsøvelsen her.

Opgave 1


Når du har fået en række responser på tekster, du har vist andre, så skriv alle de positive kommentarer som stikord på en liste til dig selv. Vær klar over, at de ting, du ifølge responsen kan blive bedre til, bliver du så sandelig også bedre til, hvis du er indstillet på at øve dig. Tag så blot de ting, du allerede er god til nu, med på listen.
Skriv derefter et digt eller en kort tekst, der udtrykker, hvordan det er for fortælleren at være god til disse ting. Du kan evt. overføre evnerne til et andet fag, fx fiskeri eller skøjteløb. Måske bliver din evne til at se tingene for dig som skribent til en evne til at kunne se, hvor fiskestimen vil holde til en given dag eller detaljerne i skøjteprinsessens bevægelser.
Teksten eller digtet skal udtrykke en positiv følelse, fx glæde, selvtillid, faglig stolthed eller mod. Skriv teksten på 10 minutter.

Opgave 2


Skriv en historie om en person, der er fyldt med positiv selvtillid – dvs. uden at tale nedsættende om andre, være arrogant eller på anden måde selvhævdende ved at rakke andre ned. Lad personens motto være: Jeg er drønhamrende god til det her! Og hvad så?!
Undervejs skal en eller flere personer prøve at få din hovedperson ned med nakken, fx igennem handling eller kritik. Men lad hovedpersonen vinde til sidst!
Historien skal illustrere, hvad din hovedperson (som er drønhamrende god – og hvad så!?) vil svare, og hvordan din hovedperson vil reagere på sådanne angreb. Det kan måske være, at hovedpersonen svarer med humorens klarsyn for at vise de tilstedeværende, hvor ødelæggende andres nedsættende kritik kan være, hvor unødvendige de kommentarer er, og hvor lille en selvtillid et menneske har, hvis det bruger sin tid på at hive andre ned.
Selvom din hovedperson må igennem nogle prøvelser, skal hovedpersonen før eller siden nå ud på den anden side og have erkendelsen af, at ja, han eller hun er drønhamrende god – og det er faktisk helt i orden!
Vælg overbevisende argumenter, når denne erkendelse serveres for læseren. Giv ikke bare det argument, at han er god, fordi han kan finde ud af en given ting, for det kan læseren jo allerede se. Vis i stedet, hvorfor det er i orden at sige højt, at han er god – dvs. hvorfor man skal værdsætte hinandens potentiale og turde stå ved, at man er god til noget.
Skriv teksten på 30 minutter.

Opgave 3


En del af kunsten i at holde fast i modet er overhovedet at indrømme din dybeste længsel. Brug en halv time på at skrive ned, hvordan du forestiller dig den mest perfekte dag som succesrig forfatter – fra morgen til aften.
Spar ikke på detaljerne og skriv løs, selvom du måske synes, at det virker for overdrevet. Dine ønsker skal ned på papir, for at du kan se, hvad det egentlig er, du stiler imod.
Tillad dig selv at blive i denne fantasi, mens du skriver, og vend tilbage til den ugentligt for at holde fast i det positive billede fra fremtidens muligheder, uanset hvor usandsynligt din indre kritiker må opleve det. Hvis du ikke kan holde fast i dine drømme og din længsel, kan du ikke holde fast i forfatterskabet.
Bliv ved at læse teksten hver uge, måske med tilføjelse af nye detaljer, indtil den sidder så fast, at den ikke rykker nogle vegne igen. Mister du drømmen af syne, så læs dine ord igen eller skriv på ny en perfekt dag i dit liv som forfatter.
Det kan virke fjollet til at begynde med, men fakta er, at kan du ikke rumme dine drømme, kan du heller ikke forfølge dem, for intet kræver mere rummelighed af dig end at skulle opleve alt dette i virkeligheden.

Opgave 4


Vend din frygt til styrke. Din frygt har altid en positiv meddelelse til dig. Hvis din frygt siger, Jeg er bange for ikke at kunne skrive et godt plot, så vend ordene til en positiv formulering som: Styrk dit plot. Og skriv så de handlemuligheder ned, som du har. I tilfældet med plottet er der mange artikler her på hjemmesiden, der kan hjælpe dig, se temaet Plottet og spændingselementet her.
Gennemgå alle former for frygt, du har i forbindelse med forfatterskabet. Spørg dig selv, hvordan frygten kan formuleres som frygt og dernæst som en positiv version, der giver et råd til dig. Dvs. at du for hver frygt skriver svar på følgende tre spørgsmål:

Mange gange bliver vi handlingslammede, fordi vi ikke gennemgår denne analyse. Vi tror, vi må stoppe og give op. Men hvert problem i forfatterskabet har en løsning – og dette er en god måde at søge efter den på.

Opgave 5


Skriv 20 vidt forskellige steder og oplev, hvordan et miljø kan påvirke din skrivning. Tyve steder lyder måske som meget – og det er det også, men gør det alligevel. Du må ikke nøjes med de oplagte steder såsom stuen, soveværelset og køkkenet. Vær både inde og ude. Prøv fx en stor park, Botanisk Have, en havn, en strand, en skov.
Eller prøv vaskeriet, biblioteket, en café, garagen, kælderen, loftet, et øde sted, et sted med mange mennesker, et kreativt sted, et museum, et sted med stilhed, et sted med larm, smukke steder, neutrale steder, velkendte steder, fremmede steder osv.
Bemærk, hvordan du reagerer på omgivelserne, og skab så de omgivelser i dit hjem eller find tilbage til det sted, der vækker mest i dig. Og husk, at det er helt lovligt at bruge flere af dem på skift. Nogle steder kan egne sig til én bestemt slags tekst, et andet sted er bedst til andre tekster.

Opgave 6


For at tage hul på den svære to’er, der følger din debutroman, så stil dig selv følgende spørgsmål:

Brug en halv times tid på at svare på første halvdel af spørgsmålene og så lang tid, du har brug for, til at besvare de sidste to spørgsmål.
Læg mærke til, om dine forventninger til dig selv er præget af andres forventninger til dig, og spørg så, om du reelt kan se en mening i forventningerne.
Et vist niveau i skrivningen er fx en forventning, der vil bede dig om at udvikle dig et par skridt videre. Det kan bruges konstruktivt.
En forventning om, at du skal være den nye James Joyce gavner dig derimod ikke. Du er dig, ikke nogen anden. En forventning om, at du skal tjene en million på bog nummer to, hjælper dig heller ikke. Det er kun fint, hvis du gør det, men hvordan har du det i mellemtiden, og kan du overhovedet skrive noget godt med det pres? Tænk ikke i bagefter, tænk i nu.
Det vigtigste er at opdage, hvad der hjælper dig frem, og hvad der blokerer dig. Når det gælder positive forventninger, der gavner din kreativitet og dit forfatterskab, såsom udviklingen af dine skriveteknikker, så spørg dig selv, hvordan du med konkrete og overkommelige handlinger kan indfri dine forventninger. Skal du fx prøve et skrivekursus, læse artikler og bøger om skriveteknikker, læse en masse gode romaner for at få fornemmelsen af sproget ind under huden, deltage i en skrivegruppe, få respons eller andet?
Skriv så en tekst, hvor din hovedperson følger sine drømme under virkelig hårde forudsætninger – langt værre end dem, du føler, du selv står i. Baser historien på en virkelig hændelse, du kender til, enten fra din omgangskreds eller fra medierne. Måske skriver du om Barack Obama, der flere gange blev afvist af senatet, men som efter 11. september ville gøre et sidste forsøg, selvom han ellers havde tænkt på at trække sig ud af spillet om senatet. Og hvordan han senere blev Amerikas første sorte præsident, en begivenhed der i USA havde været utænkelig for få årtier siden. Brug så lang tid på at researche din historie og skrive den, som du har brug for. Kom ned i detaljerne, så du får de hårde forudsætninger frem – og modet hos hovedpersonen. Måske har hovedpersonen endda et motto, som du kan bruge selv – et, der styrker dig.
Og spørg dig selv bagefter, om du virkelig har behov for at få opfyldt en masse forudsætninger for at kunne skrive bog nummer to – eller om du blokerer dig selv unødigt.
I virkeligheden behøver du dybest set modet og viljen til at skrive bog nummer to. Ikke at være James Joyce, eje den nyeste kan-alt-computer, få anerkendelse fra nogen du elsker eller hader – eller noget som helst andet. Du behøver dig og dit arbejde, så fat pennen og skriv det, du brænder for at skrive!

© Jannie Solaas, forfatter, manuskriptlæser, skrivecoach og skrivelærer, www.solaas.dk.
Illustration: Verden har ingen hjørner, kinesisk forside til Svein Nyhus’ bog af Nordic Art and Literature Ltd.

Skriv hvad du mener – og stå ved det


Det her med at skrive og sende det ud i æteren kan være nok så angstfremkaldende, specielt hvis man lider af hvad tænker de andre nu om mig?-syndromet. At skrive og dele sine tanker med andre er en udadrettet handling, som muligvis berører og vækker genklang i andre. Hvordan ens ord så bliver modtaget og tolket, kan man som forfatter ikke have kontrol over. Enhver ser verden med sine egne øjne og tolker frit. Der er endnu ikke opfundet nogen tankekontrol-maskine, så vidt jeg ved.
Alternativet til at dele ud af sig selv og sine tanker med andre kan være at vende tankerne indad, så man til sidst lider af tankeophobning, og det er ligesom med for meget væske i benene: Det bliver tungt at bevæge sig rundt i verden med sin egen eller andres mundkurv på.

Get a life – drop being a groupie!


Da jeg var teenager i firserne med oprørstrang, kunne jeg godt lide at skrive på de offentlige toiletters vægge. Sådan noget som: Vi elsker ikke folk fordi de er smukke, de er smukke fordi vi elsker dem!
De graffiti-fyldte vægge var en åbenlys kanal for alternativt tænkende folk, som kogte over med nye idéer til samfundets indretning eller værdivægtning.
Jeg kan huske, at jeg selv blev berørt af en graffiti på baren Floss’ toilet. Get a life – drop being a groupie!, stod der. Den sætning var bare så rammende i forhold til at træde ud af illusionen om et eller andet glamourøst liv, som andre dikterede, og så finde ind til ens egen autoritet, syntes jeg.
Senere syntes jeg ikke, det gav nok pote, altså det her med at skrive på toiletterne, eller også var jeg bare blevet mere hjemme-menneske, og computeren og nettet var for længst blevet opfundet, og så begyndte jeg at skrive læserbreve til dagblade og blogs, hvis jeg syntes at jeg havde en mening om noget, der kunne være inspirerende for andre eller sætte gang i noget debat.
Nu er det ikke altid, at mine skrevne tanker bliver opfattet, som jeg selv opfatter dem, og nogle gange bliver de oven i købet opfattet af modtagere på en meget skævvreden måde.
Her forleden modtog jeg fx et postkort, hvor der stod, at jeg var nazist. Det var en reaktion fra en læser af min illustrerede tekst på en blog, som indeholdt tanker om at rumme livets naturlige gang, alderdommen og døden.

Hensyntagen?


De sidste par år har der været fuld gang i debatten om ytringsfrihed. Hele historien om karikaturtegningerne af Muhammed i Jyllandsposten, som vakte så stor forargelse i muslimske lande, at der blev arrangeret flag-afbrændinger og mordtrusler, har været tankevækkende for de fleste.
Skal man bare have lov til at skrive hvad som helst, hvis man ved, at det kan virke provokerende og ophidsende på folk, som man ved tænker anderledes? Er det i orden og ansvarligt at stå ved sin ret til at ytre hvad som helst ud i æteren?
Jeg selv, som ellers er en mester i utimingens kunst, og måske netop af erfaring med dette, synes at det kan være smart at tænke sig lidt om, inden man bare bralrer ud med sine egne ord. Der er noget, som hedder bevidsthed, timing og medansvar.
For at slå det fast: Jeg synes, at det at skrive er så vigtigt et kommunikationsmiddel, at man som forfatter skal give sig selv lov til at skrive frit fra leveren, vel vidende at ingen har sandheden, og at synsvinkler er forskellige, og derfor er det så spændende med debatter og at nogle tør åbne op for sådanne.
På den anden side: Hvis man godt ved, at man med et par sætninger kan sætte ild til en bombe, så må man selv overveje sit eget ansvar i eventuelle følger. Jeg synes, at ytringsfrihed må være ytringsfrihed under ansvar. Det vil sige, at man gør sig sine egne overvejelser, om hvorfor man egentlig skriver det man nu gør, og om man selv kan stå inde for sine egne holdninger.
Du kan læse mere om forfatteres syn på ytringsfriheden i kølvandet på Muhammed-krisen i artiklen Kunstnere som kanonføde (fra temaet Forfatterens arbejdsvilkår her).

Angsten for at træde andre over tæerne


Jeg har hørt Suzanne Brøgger udtale sig om, at hun ofte efter udgivelsen af en bog må vinke farvel til et par venner, der er blevet fornærmede over at genkende sig selv i hendes bog og måske ikke lige synes, det skrevne er nogen form for ros.
Jeg selv har tænkt meget over følgerne af delvis selvbiografisk materiale.
Det er svært at skrive noget relevant for andre, hvis man sidder og hæmmer historien med angsten for at træde andre over tæerne. Samtidig er der så mange måder at beskrive følelser og oplevelser på, at man kan lege med mulighederne for at vise, at der kan være forskellige oplevelser af sandheden. Det er også svært, hvis man hele tiden skal bevise over for andre, at man skam kun har gode motiver.
Man må, synes jeg, kunne slippe sig selv fri i kunstens navn og skrive frit om det, der berører en. Så er muligheden for, at det berører andre, der også. Man må finde ind til sin egen autoritet og stå ved sig selv og sine synspunkter, også selvom de flytter sig med tiden. Det er det, der gør det skrevne levende og spirende og inspirerende.

Smed røret på


Da jeg udgav Gajolmanifestet, som er delvis selvbiografisk, fik jeg mest positiv feedback fra venner og bekendte, der kunne genkende miljøet.
Dog var der en af mine gamle venner, som uden et ord bare smed røret på, da jeg en dag ringede til ham og sagde mit navn. Jeg gik længe og tænkte over årsagen, med skyld og usikkerhed til følge.
Nu er jeg kommet til den konklusion, at det må være ham, der har en knude, som han ikke vil se i øjnene. Jeg har givet mulighed for åben tilkendegivelse. Det har han ikke taget imod. Og det er så også ok. Man kan ikke tvinge folk til debat og slet ikke til at kunne lide det, man skriver. Det må være for egen regning. Og det tager jeg da også ansvar for, hver gang jeg skriver noget og sender ud.
Med hensyn til anmeldelser af bøger er det da rart med positiv ros, men det kan lige så godt være, at en anmelder har fået en masse galt i halsen og kun fokuserer på fejl og mangler i dennes øjne. Fx anmeldte en journalist min bog meget negativt på en hel side og brugte en hel kolonne til at fremhæve en enkelt stavefejl. I mine øjne spild af avispapir, men alligevel god reklame for min bog. Så kan jeg kun håbe, at andre vil kunne se andet end fejl og skuffede forventninger.
Men igen, når min bog er sendt ud, så slipper jeg den. Allerede dér er jeg som forfatter videre og ser i en anden retning.
Nu hvor jeg udgiver 2’eren til Gajolmanifestet, så rådfører jeg mig med de mennesker jeg tror vil kunne genkende sig selv i de i øvrigt opdigtede personer. De får lov til at se et par tekster undervejs og få en idé om bogens indhold.
Det synes jeg selv giver ro i forhold til at hente inspiration. Ens bøger vil jo altid være et spejl af omgivelserne, fiktion eller ej, forvrængning eller naturalisme eller i øvrigt en hvilken som helst isme, man vælger.
Det gælder for mig om ikke at kunne lade være at skrive med hjertet, at elske det udtryk at skrive, have noget på hjerte og derudover stå ved sig selv og sin ret til at skifte mening og udtryk.
Igen for at citere dejlige Suzanne Brøgger: I kan tage mig overalt – bare ikke på ordet!

© Mikkeline W. Gudmand-Høyer. Mikkeline er uddannet billedkunstner. Hun skriver både børne-, ungdoms- og voksenbøger og underviser andre i at finde ind til kreativitetens uendelige kilde. Læs mere om hende på www.mikkelinegh.blogspot.com.
Illustration: Female Lion af Mila Zinkova.

Min indre skrivediva


Blokerer du din kreativitet med spørgsmål om udgivelse, hvilket forlag, hvad med kritikken, bliver jeg anerkendt, og er jeg overhovedet forfatter?. Ved du, hvad en indre skrivediva er? Ved du, hvordan du genkender hende, og hvordan hun kan hjælpe dig?
Læs her en erfaren forfatters råd til, hvordan du kan få den indre skrivediva til at sætte gang i kreativiteten, så inspirationen flyder frit igen.
I min mave sidder min indre skrivediva, og hun er ikke til at komme uden om.
Diva med stort D!
Det er hende, der bestemmer alle processer i mit forfatterskab, hende der i sidste ende har det sidste ord, og jeg er begyndt at acceptere hende. Det har vist sig at være en rigtig god idé, for hvis ikke så niver hun mig indefra.
Vores bekendtskab er af dybere karakter, for hun har siddet inde i min mave, lige siden jeg blev født, og hun holder øje med mig.
Ikke sådan at forstå, at hun holder regnskab med, hvor meget opmærksomhed jeg har givet hende, og hvor meget hun så giver tilbage. Hun er bare 100 procent autentisk.
Hun siger altid, hvad der falder hende ind, og kan ikke tvinges til at gøre noget, som hun ikke har lyst til. Hvis jeg er sød ved hende og giver hende mit absolutte nærvær, så giver hun mig tilbage med knaldgode ideér, kys under fødderne, kildren i maven og fløjten fra strubehovedet.
Hun er min søde lille geniale muse.
Og det er hende, der har lært mig at holde af ord. Ja ikke bare holde af, men elske fuldstændigt passioneret og lidenskabeligt, med hvad der dertil hører af fatale valg og satsninger.
Ord og fortællinger er fascinerende. Sikke et værdifuldt grundstof. Glimtende perler, guldkorn og milliondollarsætninger. Og så kan de formes til uendelighed. Til fine smagfulde ordhæklerier, barsk bogstavspigtråd eller kraftfuld kalligrafi.
Jeg er forelsket i ordets magt, styrke og skønhed. Ordets magi.
Er født og opvokset i et fordomsfrit nysgerrigt hjem hvor der blev læst alt fra Anders And til Kapitalen, og lige fra jeg selv kunne stave mig igennem Ole Bole gik i skole, var jeg tændt som et lysstofrør: Nu skulle der dykkes i hav af bøger.
Hypnotiseret og forført af Astrid Lindgren og Tove Jansson med deres smukke stemmer stavede jeg mig videre til Laura Ingalls Wilders præriehus, men så blev Laura en tand for kedelig, og jeg smugkiggede i min storesøsters Himmelsengen af Maria Marcus, og så kom Bent Haller og Tine Bryld og strøg mig over geléhennahåret med ungdom, forståelse og støtte.
Når teenagedage føltes onde og mørke, så hjalp det at dyrke Dostojevski og Anaïs Nin til baggrundslyrik af Sort Sol, Bowie og Gasolin. Jeg slugte rå Jack Kerouac og syrede til Kafka, kastede mig over Raymond Carver og Woody Allen, samtidig med at jeg tyggede tegneseriegoodies som Den sorte ordens falangister og Det sorte guld.
Her forleden græd jeg, da jeg læste Manden og Havet af Hemingway. Tænk, at ord kan berøre én så dybt.
Jeg selv har skrevet så langt tilbage jeg husker – fra jeg kunne holde på en fedtfarve. Måske i ubevidst tæt dialog med mine forbilleder, måske bare for også lige at puste nogle tanker ud i æteren, men mest fordi jeg bare elsker at skrive med mit bloddryppende hjerteblod og så selvfølgelig i tæt samarbejde med min indre diva, min bogstavsmuse.
Se nu bare at skrive noget færdigt! Hviskede hun blidt til mig men med et svagt anstrøg af utålmodighed, da jeg i mine unge år sejlede forvirret rundt i weltschmertz.
Og så begyndte jeg at skrive færdige ting, der blev til bøger med farvestrålende omslag.
De første blev skrevet med barnlig glød og nysgerrighed over selve det mysterium at få udgivet noget, der virkelig kunne købes og læses af andre. De næste par bøger blev skrevet, fordi mine tanker nu bare flød over og måtte tørres op og samles til forståelige kapitler.
Og udgivet blev også de, anmeldt og solgt. Så begyndte jeg at tænke alt for meget over det at skrive og være en rigtig forfatter. At blive anerkendt, få legater, priser og alt det der.
Måske skulle jeg skrive en rigtig roman, måske en krimi der kunne sælge, eller måske skulle jeg hoppe med på beatpoesiens ordspydende beat. Det var jo så moderne.
Jeg prøvede at lave strategiske plots, som virkede bogagtige, prøvede at regne den ud og gøre som en rigtig forfatter nok ville gøre. Men så blev min indre skrivediva sur, lukkede helt i og nægtede at være min muse.
Jeg skrev lidt læserbreve til nogle aviser uden hendes hjælp, og de var da okay, men havde slet ikke hendes strejf af rytme og poesi. Jeg savnede hende mere og mere, mistede lysten til at skrive og begyndte at overgive mig til årstids-uafhængig depression.
Så en dag kunne jeg ikke holde savnet ud længere. Jeg kontaktede hende med en tanke-sms, tryglede hende om at se mig igen og give mine tanker og ord hendes styrke og kraft.
Jeg forberedte mig på mødet med min muse. Slukkede mobiltelefon og alle forstyrrende elektroniske apparater. Jeg overlod hele aftenen til hende og lod hende styre samtalen og alt, hvad der skulle ske. Jeg roste hendes hår, hendes smukke hænder og statur, og hun slappede af og hengav sig tillidsfuldt til mig. Det var, som blomstrede kærligheden på ny.
Jeg måtte love hende højt og helligt, at jeg droppede alle tanker om udgivelse, hvilket forlag, hvad med kritikken, bliver jeg anerkendt, og … er jeg overhovedet forfatter?, når jeg var sammen med hende. Det kunne jeg gemme, til jeg havde et færdigt projekt, og det var ikke temaer hun ville berøre.
Jeg skulle også love hende, at vores møder blev gjort hellige. Jeg måtte respektere tiden, vi havde sammen, som et åbent uforudsigeligt rum, hvor alt kunne ske. Så skulle hun nok sørge for sikkerhedsnettet i form af ubetinget kærlighed og støtte.
Det blev startskuddet for endnu en kærlighedsaffære med divaen. Ord flød ud af mig, sprøjtede til højre og venstre. Sjove ord, alvorlige ord, kloge ord, dumme ord, men allerdejligst føltes den velkendte kildren i maven, fløjten fra strubehovedet og kys under fødderne.
Vi ses igen, diva! Hviskede jeg, da jeg om aftenen lukkede min notesbog i og lagde pennen.
Jep! Det er en aftale! nynnede hun sukkersødt tilbage.
Nu skal vi ses igen her i morgen formiddag, og jeg glæder mig sådan til gensyn med skrivedivaen.

© Mikkeline W. Gudmand-Høyer. Mikkeline er uddannet billedkunstner. Hun skriver både børne-, ungdoms- og voksenbøger og underviser andre i at finde ind til kreativitetens uendelige kilde. Læs mere om hende på www.mikkelinegh.blogspot.com.
Illustration: Lady Lilith af Dante Gabriel Rossetti.

Den inderste drøm


Hvordan finder du ind til kernen i dig, og hvordan ved du, at den er vigtig? Kan en længsel reelt overhøres, og hvad sker der, hvis den bliver overhørt? Store personligheder og forfattere har gerne en mening om det emne. Her følger nogle af deres ord og råd.
Kun hjertet ved, hvordan vi finder det, der er dyrebart.
    Fjodor Dostojevskij

Vore længsler er vore muligheder.
    Samuel Johnson

Der findes kun én rejse. Den, der går ind i en selv.
    Rainer Maria Rilke

Og den dag kom, da risikoen ved at forblive en tætlukket knop var mere smertefuld, end den risiko, der var forbundet med at blomstre.
    Anaïs Nin

Det er sjælens pligt at være loyal over for sine længsler. Den må overgive sig til sin største lidenskab.
    Dame Rebecca West

Det, du kan, eller drømmer du kan, skal du sætte i værk. Geniet, kraften og magien i modet er stærk.
    Johann Wolfgang von Goethe

Gaven, der vendes indad, uden at kunne gives, bliver en tung byrde, sommetider ligefrem en slags gift. Det er, som blev der dæmmet op for livets strøm.
    May Sarton

Hvis man ikke erkender sandheden om sig selv, kan man ikke erkende sandheden om andre.
    Virginia Woolf

Hvis man ikke tør risikere noget, risikerer man endnu mere.
    Erica Jong

Jeg ønsker ikke at nå frem til slutningen af mit liv og opdage, at jeg bare har gennemlevet det i hele dets længde. Jeg ønsker også at have fået bredden med.
    Diane Ackerman

Ansvarlighed begynder i drømme.
    William Butler Yeats

© Jannie Solaas, forfatter, manuskriptlæser, skrivecoach og skrivelærer, www.solaas.dk.

Den lidende forfatter


Er det nødvendigt at lide for at være forfatter? Hvordan skal du reagere på afslag? Hvordan har andre forfattere det med afslag og med den lange skriveproces? Holder det romantiske syn på forfatterlivet? Hvilke onder og hvilke velsignelser indeholder et forfatterskab? Dette og meget mere har en del forfattere udtalt sig om. Læs her deres tanker og deres råd.
Afslag eller standardbreve er, uanset hvor taktfuldt de er udformet, sønderrivende for sjælen, hvis ikke ligefrem Djævlens opfindelser – men der er ingen vej uden om dem.
    Isaac Asimov

Man kan ikke tage fejl af fortvivlelsen i ansigtet på den forfatter, der netop har fået besked om, at hans hjernebarn er en deform idiot.
    L. Sprague de Camp

En kunstners følsomhed over for kritik er, i hvert fald delvist, et forsøg på at beskytte den iver eller selvtillid eller arrogance, som han behøver for overhovedet at kunne skabe – eller den er en instinktiv vej ud af hans problemer på hans helt egen måde, som han bør og må betræde.
    Christopher Fry

Hvilken velsignelse at naturen, da hun opfandt, fabrikerede og patenterede sine forfattere, fandt på at skabe kritikere ud af de småstykker, der var tilbage!
    Oliver Wendell Holmes

Dette manuskript, som netop er kommet tilbage til dig fra endnu en redaktør, er en værdifuld pakke. Opfat det ikke som afslag. Se det som, at du har adresseret manuskriptet ‘til den redaktør, der kan påskønne mit værk’, og at den bare kom tilbage med påtegningen ‘findes ikke på denne adresse’. Bliv bare ved med at lede efter den rigtige adresse.
    Barbara Kingsolver

Dette er endemålet for forfatteren: Du skærer et stykke ud af dig selv og smider det ned på skrivebordet foran dig. Du forsøger at overføre det til papiret, forsøger at beskrive det på en måde så læseren kan se og føle og røre. Du limer alle dine nerver til det og giver det så til nogle fremmede, som ikke kender eller forstår dig. Og du vil mærke alt, hvad der sker for denne historie – om de kan lide den, eller de hader den. For uanset hvor meget du prøver at distancere dig fra det, vil du til en vis grad føle, at hvis de hader det, så hader de dig. Hvilket ikke er sandt, forstår du. I det mindste forstår du det med hovedet … men ikke altid med dit hjerte.
    Stephen Leigh

Der er formentlig intet helvede for forfattere i den næste verden – de lider så meget på grund af kritikere og redaktører i den nuværende.
    C.N. Bovee

At skrive er det sværeste arbejde i hele verden. Jeg har været murer og lastbilschauffør, og jeg siger dig – som om du ikke har hørt det en million gange allerede – at forfatterskab er det sværeste. Ensommere. Og mere ædelt og berigende.
    Harlan Ellison

At afslutte en bog er præcis som hvis du tog et barn ud i baghaven og skød det.
    Truman Capote

Vær ikke for eftergivende over for dig selv. Det romantiske syn, der omgiver forfatterskabet, bærer på mange myter: At du må lide for at være kreativ; At du må være kværulantisk og stødende for at være intelligent; At ego er vigtigere end evner; At du kan tillade dig at kravle op på et niveau, hvor du kan bede læseren skrubbe ad helvede til. Disse myter kan, hvis du tror på dem, ødelægge dig. Hvis du tror, du kan leve af at være forfatter, har du i forvejen ego nok.
    David Brin

© Jannie Solaas, forfatter, manuskriptlæser, skrivecoach og skrivelærer, www.solaas.dk.

Identiteten som forfatter


Hvor mange er ikke blevet gjort tavse, fordi de for at nå ind til deres kunst ville blive nødt til at skrige? spurgte Ann Clark engang.
Spørgsmålet er relevant at stille for enhver kunstner. At nå helt ind, hvor kunsten sidder, kan gøre ondt i selve processen, og det kan dét at holde fast i identiteten også, når alle forventningerne til én selv og fra omverdenen buldrer hen over hverdagens himmel.
Så her er nogle citater om kunsten at holde fast i dig selv.
At være, hvad vi er, og at blive, hvad vi er i stand til at blive, er livets eneste formål.
    Robert Louis Stevenson

Eftersom du ikke ligner noget andet væsen, der nogensinde er blevet skabt siden tidernes morgen, er du uforlignelig.
    Brenda Ueland

Vær altid en førsteklasses udgave af dig selv frem for en andensklasses udgave af en anden.
    Judy Garland

Lav om på alting, blot ikke det, du elsker.
    Voltaire

Lad verden kende dig, som du er, ikke sådan, som du mener, du burde være, for hvis du forstiller dig, vil du før eller senere glemme forestillingen, og hvor er du så henne?
    Fanny Brice

Kunst er ikke et tidsfordriv, men et præstekald.
    Jean Cocteau

Virkeliggørelsen af selvet er kun mulig, hvis man er produktiv, hvis man kan forløse sine egne muligheder.
    Johann Wolfgang von Goethe

Der findes så mange sider i alle, og kun at udforske og udnytte en af dem er forkert, helt forkert, for det kreative menneske.
    James Dickey

Vejen til at finde dit sande jeg går gennem dristighed og frihed.
    Brenda Ueland

Efterhånden som vi bliver klarere og stærkere som kunstnere, bliver andre tiltrukket af det klare skær. Nogle af dem stiller sig beredvilligt i kunstens tjeneste og forsøger at hjælpe os på vej, mens andre hellere benytter sig af selvbetjening og forsøger at aflede vores kreative lys, så det skinner på deres egen vej.
    Julia Cameron

Succes kan få en til at gå i én af to retninger. Den kan gøre en til primadonna, eller den kan slibe de grove kanter af, fjerne usikkerheden og lade de gode ting komme til syne.
    Barbara Walters

© Jannie Solaas, forfatter, manuskriptlæser, skrivecoach og skrivelærer, www.solaas.dk.