Solaas.dk

Forfatter i praksis

  *Gratis tema!*


Herman Melvilles studio where he wrote Moby Dick, Arrowhead, The Berkshires, af Pablo Sanchez. Det kræver mere end skrivning at blive forfatter. Få her vigtige råd fra udgivne forfattere, så du klarer dig bedst muligt i forfatterbranchen. Artikler: Tre lette skrivetips ♦ 11 gyldne regler for forfatteren ♦ Research – et stænk af virkelighed ♦ Når du indsender dit første manus ♦ Overlev som forfatter – sæt lang lunte i ♦ Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter … arghhhh! ♦ Den sene debut – en glemt fordel? ♦ Skabelsesprocessen. I alt 8 artikler, 39 sider.
Tre lette skrivetips. Af Jannie Solaas.
Få gode råd omkring forfatterens opvarmning inden skrivningen, om hvordan man går til at skrive en roman, og om hvorvidt teknik er nok som forfatter.
11 gyldne regler for forfatteren. Af Robert A. Heinlein, Robert J. Sawyer og H.H. Løyche.
Der findes utallige regler for succesrige forfattere, men de mest berømte, i hvert fald inden for science fiction-genren, er de fem udtænkt af Robert A. Heinlein. Heinlein plejede at sige, han ikke nærede betænkeligheder med at give dem fra sig, selvom de forklarede, hvordan man blev direkte konkurrent til ham. Han vidste, at næsten ingen ville følge hans råd.
Research – et stænk af virkelighed. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Der er uendelig mange måder at skrive en bog på. Nogle researcher meget længe i gamle bøger, film og nettet. Nogle siger, at de slet ikke researcher, men så er researchen nok alligevel foregået på det ubevidste plan, måske i drømme, eller ved års lagring af egne oplevelser i hukommelsen. Jeg selv researcher med et mix af lidt af hvert.
Når du indsender dit første manus. Af Sarah Engell.
Yes. Dit manuskript er færdigskrevet. Endelig. Forude venter berømmelse og rigdom. Nu mangler du bare lige at finde på en rigtig sej autograf, så er du klar til at turnere verden rundt med din bog under armen. Well … Ovennævnte scenarium er bestemt ikke umuligt. Men det er næppe en overdrivelse at sige, at de færreste oplever denne fugleflugtslinje fra computer til boghandelhylder.
Overlev som forfatter – sæt lang lunte i. Af Sarah Engell.
Hvorfor er det lige, at man ikke kan skrive en roman på en uge? Hvorfor ligger der kun reklamer og INGENTING fra forlaget i postkassen? Og hvordan i alverden skal man nogensinde blive en stor forfatter, når samtlige manuskripter vender tilbage som onde boomeranger i store hvide returkuverter?
Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter … arghhhh! Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Du er kommet igennem skriveprocessen. Mange hundrede dage og nætter foran tastaturet. Nætter, hvor du vågnede badet i sved og bare måtte skrive den ene notesbog efter den anden for at få hold på alle idéer og tanker til at forme en bog. Foran dig ligger nu et nyfødt manuskript. Det stråler med sine bogstavspækkede sider. Og det spræller, for det vil mægtig gerne tages op og læses af andre godtfolk end lige netop forfatteren.
Den sene debut – en glemt fordel? Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Afslag på afslag eller flere års skrivning før noget endeligt former sig kan være frustrerende. Her gik man lige og ventede på at blive inviteret ind i varmen hos forlagene. Der, hvor det hele sker. Men er det overhovedet godt at få et tidligt gennembrud som forfatter?
Skabelsesprocessen. Af Jannie Solaas.
Hvordan oplever andre kunstnere skabelsesprocessen? Hvordan foregår den? Hvordan lærer man, finder idéerne og håndterer fejlene? Læs hvad nogle af de store skabere og idémagere mener.
Læs artiklerne her. Find andre spændende temaer her.
TIP: Vil du vide mere om forfatterens arbejdsvilkår og få en lang række tips fra udgivne forfattere omkring, hvordan du bedst håndterer branchen, perioder med svigtende mod, pressen samt vide hvad branchen kræver af dig, og hvordan du opfylder kravene? Se temaet Forfatterens arbejdsvilkår her, temaet Forfatterens følelsesliv – gode råd her, temaet Den modige forfatter her og temaet Forfatterens gaver her!