Visdomshjulet – dit kompas på rejsen mod indre fred og en ny skæbne
Ved at arbejde med det shamanske visdomshjul kan vi få del i dyb indre visdom, helbredelse og skabe en ny livsvej – for dit ydre liv afspejler dit indre.
af Jannie Solaas
Visdomshjulet er en shamansk metode til indre healing, der er bragt fra Andesbjergene til Vesten af den shamanske lærer Alberto Villoldo. Han har igennem årtier studeret traditionelle healingmetoder hos q’ero-shamaner i Amazonas og Andesbjergene for at bringe dem videre til os vesterlændinge.
Rejserne havde for Villoldo en uventet bivirkning. Han fik fem typer af hepatitis, 3-4 forskellige dødbringende parasitter samt giftige bakterier.
Ifølge hans læge var hans hjerte og lunger på grænsen til at kollapse, og hans hjerne var fuld af parasitter. Faktisk burde han være død.
Selvom hjerte- og levertransplantation var en mulighed, kunne hjernen ikke reddes. Villoldo besluttede at takke nej til transplantationerne og afprøve shamansk healing. Både hans lever, hjerte og hjerne blev fuldstændig helbredt.
Det lysende menneske
Udover at genskabe vores sundhed er det større mål med alt shamansk arbejde at udvikle os fra homo sapiens, det tænkende menneske, til det, Villoldo kalder homo luminous: mennesker, der har kropsliggjort deres lysende natur og baserer deres liv på visdom i stedet for frygt.
Indianernes og andre traditionelle folks kendte medicinhjul er ifølge Villoldo også et visdomshjul. Igennem dette kan vi udskifte frygt med visdom, frigøre os fra vores forudbestemte skæbne og blive medskabere af en ny skæbne – uden at være tyngede af fortiden.
For at nå derhen må vi gå igennem hjulets fire retninger – syd, vest, nord og øst – som hver repræsenterer et område af vores personlige bagage. Villoldo har tildelt disse verdenshjørner hvert sit hellige dyr som symboler på det område, vi arbejder med.
Rejsen er en bevægelse fra indre konflikt til indre fred, og dyrene dækker alle dele af os. For at blive et lysende menneske må man arbejde med alle områderne. Undervejs modtager vi visdom og vejledning fra dyrenes energi og symbolik, når vi beder om det.
Slangen i syd – vores fysik
Vi begynder rejsen i syd. Her lærer vi at skifte ham – ligesom slangen – ved at skille os af med alle de historier, der lever i os, samt den aldring og død, som blev forudbestemt af vores gener og livsstil.
Slangens visdom hjælper os med at indse, at fx vores barndom hverken var lykkelig eller ulykkelig. Vi lærer at acceptere det, der skete, og ikke knytte positive eller negative historier til minderne. Samtidig lærer vi at fokusere mindre på fortiden og interessere os mere for nuet og fremtiden.
Hos slangen inviteres vi til at slippe vores tilknytning til jordnære emner for at opnå en indre fred.
Fx kan vi være tiltrukket af god mad, et flot hjem eller en høj løn. Ifølge Villoldo kan man sagtens have alt dette – man skal bare ikke være frustreret, hvis man ikke har det.
Jaguaren i vest – vores følelser
Næste stop på rejsen er hos Moder Jaguar i vest. Som en klog og omsorgsfuld mor lærer hun os, hvordan vi kan frigøre os fra den urgamle frygt, som indtil nu har formet vores følelsesmæssige og psykologiske skæbne.
Jaguaren frygter intet og kan jage i selv det dybeste mørke. Derfor lærer hun os at overvinde frygten for vores egen dødelighed og for at miste vores identitet.
Den frygt kan vi have, fordi vi igennem syd og vest kaster så meget gammelt fra os. Men det gør vi for at kunne stå mere rene i ånden og tage imod en ny fremtid.
Moder Jaguar lader os også se de mørkeste afkroge af os selv, for at de kan helbredes. Svigt i kærlighed og gamle mønstre overvindes, og vi opdager muligheder, som før var skjult for os, fordi vi blev styret af frygt.
Hun opfordrer os til at slippe vores tilknytning til følelser, som holder os tilbage. Fx kan man miste sin sande livsvej, hvis man forføres af ønsket om at blive accepteret og høre til.
Med jaguarens hjælp vil vores lys stråle på alle dele af vores liv. Derfor vil vores relationer ikke længere være præget af smerte, svigt, tab og konflikt.
Kolibrien i nord – sjælen
Den muntre og modige kolibri i nord markerer et vigtigt skift i processen. Vi har skilt os af med fortiden og ser nu vores muligheder med et renset blik. Her mærker vi inspirationen og glæden. Vi holder op med at forveksle vores daglige gøremål med det hellige arbejde, vi er kommet for at udføre.
Kolibrien lærer os stilhed under stor travlhed – ligesom den selv kan stå stille i luften, mens vingerne basker løs. Vi lærer ikke at udmatte os selv med unødig anstrengelse og at praktisere ayni, som det kaldes på q’ero-indianernes sprog.
Ayni er at have det rette forhold til alle væsener samt til fortiden og fremtiden. Det er også evnen til at indrømme, når man har taget fejl, men samtidig stå fast, når man stærkt føler, at man har ret og kan bidrage med noget af værdi.
På rejsen gennem nord lærer vi også ikke blindt at følge en idé eller en bevægelse og ikke at lade os friste af ønsket om at være noget særligt. Ingen er mere værd end andre, for vi er alle værdifulde og har alle et bidrag til verden.
Kolibrien lærer os også mod. Denne lille fugl flyver årligt enorme distancer i jagten efter nektar, uden at vide om der er nektar, når den lander. Den følger sit instinkt i tillid til, at nektaren vil findes, og inspirerer os til at gøre det samme.
Ørnen i øst – ånden
Denne kloge kongefugl lærer os at svæve op over det hele for at kunne skue bredt og se det store billede fremfor en lille del. Ørnen kan samtidig zoome ind på en detalje, fx en lille mus langt nede på jorden, og den skarphed lærer vi af ørnen.
Ørnen lærer os at slippe gamle dogmatiske overbevisninger, som bremser vores spirituelle udvikling. Vi holder også op med konstant at fokusere på problemer – som kun er en del af virkeligheden – og ser mulighederne – det store billede.
Under ørnens vinger lærer vi ikke at underkaste os troen på hierarkier og fuldkomne herskere, uanset om det er en guddom eller en videnskab. Ørnen viser os en verden, der er meget dybere og større end den, vi ellers ser.
En af opgaverne er her at modstå fristelsen til at flygte ind i en åndelig praksis for at undgå jordelivets praktiske opgaver, som vi også er kaldet til at udføre.
Vi lærer samtidig at afvise de idéer om skyld, som er arvet fra religion, videnskab og kultur. Med ørnens hjælp bliver vi fremsynede, får adgang til vores naturlige instinkter og indtræder i rollen som medskabere.
Rejsens elementer
Når vi påbegynder rejsen igennem visdomshjulet, må vi først udvise stort mod og overvinde vores indre modstand. Det er ikke nemt at stirre fortiden og mørket i øjnene, men befrielsen på den anden side er større, end de fleste kan forestille sig, fortæller Villoldo.
Vi kan også tøve, fordi rejsen fra begyndelsen kalder os til at opgive de forældede historier, der er blevet ubehagelige at leve med, men som alligevel er trygge, fordi vi kender dem. Som Villoldo siger: ”Den djævel, man kender, er at foretrække for en, man ikke kender.”
Mens vi arbejder med jaguaren, er opgaven at acceptere al mørket i os – at det er, hvad det er, og at det er okay. Først dér når vi bunden af den mængde mørke, vi har kæmpet for at holde væk fra vores bevidsthed.
I bunden oplever vi en symbolsk død. Den, vi var før, dør, og vi genfødes på ny. Vi mærker livets puls igen.
Næste stadium er prøvelserne. Hvis fx man forlod et job under sin rejse i syd, fordi det hindrede ens udvikling, vil man nu selv opleve at blive afvist. Men man går ikke længere nedad i processen; man går opad, uanset hvad der sker. Pulsen bliver hos os og hjælper os igennem prøvelserne.
I nord forbindes vi med vores passion og genfinder dele af os, der gør os hele igen. Vi møder det guddommelige feminine og maskuline og helbreder vores forhold til dem.
Her møder vi dem som det modsatte af det, vi har mødt før, så hvis den feminine kraft har været skræmmende, møder vi nu omsorgen, og hvis Gud altid har beskyttet os, vil vi blive udfordret, så vi kan se og rumme modsætningerne i alt.
Kolibrien lærer os, at vi selv er guddommelige og altid har været det, på trods af modsætningerne inde i os.
Hos ørnen lærer vi at medskabe en ny verden. Vi forstår også, at det ikke er vores opgave at være hævet over andre, men at være ydmyge og i tjeneste for hinanden.
At være ydmyg er ikke at skulle udholde ydmygelse, understreger Villoldo. Dette er et magtfuldt stadie, hvor vi er ét med elementerne, med Moder Jord og alle. Vi er i ayni.
Den magiske flyvning
Efter rejsen hos ørnen vil mange opleve en modstand over for at vende tilbage til hverdagen og give gaverne videre. Vi har været et magisk og fantastisk sted og vil ikke miste det.
Men det gør vi heller ikke. Indeni er vi selv forandret, så intet er det samme, selvom det ser sådan ud udefra. Vi gør alt det almindelige, fx husarbejde, men med en anden indstilling.
Når vi kan rumme vores eget lys, går vi videre til næste stadie: den magiske flyvning. Her hjælper ånden og det guddommelige os med at komme hurtigt hjem, fordi vi skal give gaverne videre.
Før cirklede vi rundt for at finde vejen, men i sidste ende er der kun én vej: ind i midten af visdomshjulet, hvor man transcenderer hjulet og mestrer begge verdener – den almindelige og den spirituelle.
Hvis vi ikke når ind i midten, er det, fordi vi stadig har noget at lære, og så må vi genbesøge det sted, der kalder på os igennem de udfordringer, vi møder.
Alle disse trin sker ikke på en ordnet måde. Vi kan springe rundt imellem dem, gennemgå et af dem flere gange eller være mange år om at klare ét trin.
Dog er det vigtigt så vidt muligt at overholde rækkefølgen af retningerne, fordi hver retning forbereder os på den næste.
Et vigtigt redskab undervejs i dette indre arbejde er ildceremonier. Vi kan på egen hånd helbrede mange emner i vores liv ved hjælp af disse. Er et emne for tungt at håndtere alene, kan en shaman ledsage med andre dybe metoder.
Uanset hvor langt du har lyst til at rejse, så husk, at for hvert eneste emne, du helbreder i dig selv, skaber du et lys i menneskeheden. For det arbejde fortjener du en dyb tak.
En daglig ildceremoni – hvordan gør man?
Alberto Villoldos bog Visdomshjulet gennemgår i detaljer hele processen for rejsen igennem hjulets fire retninger.
Først lærer du at påkalde kraften fra dyrene i de fire retninger samt fra Moder Jord og Fader Sol. Alle er reelle kræfter, som vil omslutte dig med beskyttelse og vejledning.
Når din sensitivitet over for dem udvikles, kan du mærke, at energien i rummet ændrer sig, at du favnes af dem.
Du lærer også at finde, kontakte og kommunikere med dit eget personlige kraftdyr, som vil vejlede dig under healingen.
Næste trin er at lave en daglig ildceremoni. Hertil skal du bruge et stearinlys, et askebæger og en tør pind, fx en tandstikker eller et grillspyd af træ.
Til ildceremonier i relation til nord og øst lærer du at samle et urtebundt af fx salvie, rosmarin og lavendel. Urterne afbrændes i ceremonierne og giver deres egen kraft til healingen.
Begynd ceremonien med at tænde stearinlyset. Når du har valgt, hvad du vil arbejde med, ”puster” du emnet, følelsen og tanken om det ind i pinden, hvorved den tunge energi overføres fra dit energifelt til pinden. Antænd pinden ved hjælp af lysets flamme.
Hold pinden, så længe du kan. Læg den til sidst i askebægeret og lad den brænde færdig – pust ikke flammen ud, da det vil forstyrre processen. Bagefter fører du den rene, lysende kraft fra ilden ind i dit energifelt som erstatning for den tunge energi.
Efter hver ildceremoni fortæller dit kraftdyr dig, om du mangler at slippe mere den dag.
Ildceremonien er her kun gennemgået i store træk. Der hører flere detaljer og variationer til, fx hvilke chakraer, ildens kraft føres ind i. Man arbejder også med ønsker om det, man vil tiltrække, med velsignelser for at praktisere ayni m.m.
Ceremoniernes kraft er forbløffende. Nogle gange har jeg oplevet en befrielse på få timer, fx fra en følelse, som forinden havde plaget mig i dagevis.
Andre gange har jeg i løbet af få dage opnået afklaring i en relation, som havde udfordret mig i flere år. Hvor hurtigt helbredelsen opnås, afhænger af, hvor parat man er – også i underbevidstheden – til at slippe emnet.
I enkelte tilfælde kræver det uger. Men selv sår fra gamle relationer kan vise sig at være nemmere at slippe, end du venter. Måske er du klar allerede nu.
Artiklen har været trykt i Nyt Aspekt januar 2023, nytaspekt.dk.
Ildceremonien kan løsne op for rigtig mange følelser, tanker og adfærdsmønstre. Indimellem kan man opleve, at den ikke helbreder emnet, selvom man gentager en ceremoni for det konkrete emne.
I de tilfælde ligger årsagen så dybt i os, at vi har behov for hjælp udefra. Har du brug for hjælp til at gå endnu dybere og helbrede eller lindre det, som ildceremonien ikke løser for dig, hjælper jeg dig gerne videre i helbredelsen.