Relationer: Hvor mange chancer skal der gives?

Er det kærlighed at give chance på chance i åndelighedens navn, når vi selv nedbrydes af det? Eller er det – lad os tage en dyb indånding – tegn på medmisbrug?

af Jannie Solaas
 

Det skulle være så sundt for os. At udvikle os åndeligt. I begyndelsen løftes hjertet af alle de tankevækkende ord og den utrolige støtte, der er at hente i åndeligheden. Der er råd for snart sagt alt.

Men så tramper livets prøvelser ind på scenen, og pludselig får man lyst til at trække tæppet for og genne publikum hjem, for det der med at være god og forstående og tålmodig og udøve alle åndelighedens principper kan være nervepirrende og – hvis rollen ikke udfyldes ordentligt – en nedbrydende oplevelse.

Når vores åndelige udvikling antænder den dårlige samvittighed gang på gang, kan det føles nemmere at lukke øjnene og sove videre.

Der er forskellige måder at sove på. Nogle giver den elskede en chance gang på gang i forståelsens ånd, indtil de selv er brudt helt ned.

Andre lukker øjnene, når det bliver for slemt, for at overleve og finde en smule fred. De ser simpelthen den anden vej.

En tredje gruppe flygter ind i alkohol, stoffer eller en afledning for opmærksomheden, om de så skal sidde klinet til fjernsynet hele aftenen.

Det er fristende at flygte, for det kan føles, som om en åndelig indstilling er lig med konstant dårlig samvittighed. Fordi forståelse forpligter.

Det er ikke nemt, når man som Ali Baba får adgang til bjerget og alle skattene efter at have råbt: “Sesam, Sesam, luk dig op!” Efter en tid fristes man til at hviske: “Sesam, luk dig i.”

Er du kommet i klemme på denne måde, og hænger du fast i en vanskelig situation uden at kunne se en god løsning, kan shamanismen hjælpe dig igennem flere metoder. Artiklen her kan være god at læse som begyndelse inden healingen, da den forklarer problematikker og dynamikker, som du måske kan genkende. Kan du det, vil nedenstående forklare aspekter af det, vi skal arbejde sammen om at helbrede i dit liv.

Medafhængighed og medmisbrug

De fleste har nok prøvet det: Vi ser faresignalerne i en situation og mener at forstå baggrunden for dem. Samtidig føler vi os handlingslammede, fordi vi i kraft af åndelighedens indsigt mener, vi ‘bør’ være bedre, end vi faktisk er, og altså træffe et andet valg end det, der forekommer at være naturligt i situationen.



Og så ender vi med at træffe valg, der forværrer situationen, fordi vi gerne vil gøre ‘det rigtige’, der dog i hjertet føles unaturligt og smertefuldt. Såsom at give flere chancer, selvom de misbruges.

Men vi overser nogle vigtige spørgsmål: Er det virkelig meningen, at man skal forstå og give chancer, indtil man bliver nedbrudt? Er dét kærlighed? Er det virkelig dét, åndelighed går ud på?

Nej, nein, no, njet. Åndelighed handler ikke kun om forståelse og tilgivelse. Den handler i lige så høj grad om at sætte grænser og lære at træffe de rette valg.

Balance er nøgleordet, og der er ingen balance, hvis nogen konstant må enten give køb på sin sjæl eller må undvære at blive elsket, forfremmet, eller hvad målet er i situationen.

Det har aldrig været meningen, at vi skulle være så ‘åndelige’, at andre kan jokke på os. Dét er ikke åndelighed, men medafhængighed, også kaldet medmisbrug, fordi der er to om at misbruge den, det går ud over – nemlig begge parter i relationen.

Der er tale om medafhængighed/medmisbrug, når man fornægter eller undertrykker sit sande jeg for at behage en anden. I det tilfælde er man afhængig af en andens undertrykkende domme og grønne lys for ens adfærd.

I bogen Co-Dependency, An Emerging Issue af Robert Subby defineres medmisbrug som “en emotionel, psykologisk og adfærdsmæssig tilstand, der udvikler sig som følge af individets fortsatte udsættelse for, og udførelse af, et sæt undertrykkende regler – regler, der forhindrer åbne følelsestilkendegivelser såvel som direkte diskussioner af personlige og medmenneskelige problemer”.

Situationen kan opstå i alle relationer, også i familier. Ofte opstår der uskrevne og uudtalte regler i ens nærmeste familie. Reglerne bestemmer, hvordan relationen mellem familiemedlemmerne skal udvikle sig, og bryder man reglerne, kan man blive frosset eller smidt ud, når der er tale om en familie med et medafhængighedsproblem.

I en sådan familie vil der fx være regler, som forbyder diskussion af problemer, åbne udtryk for følelser samt direkte og ærlig kommunikation. Realistiske forventninger, som fx at man kun er et menneske, er sårbar eller har fejl, vil være ildeset.

Måske er selviskhed bandlyst i en grad, hvor man ikke engang må tage vare på sig selv, eller man ser skævt til dem, der har tillid til andre og til sig selv.

Den, der udsættes for disse regler og tager dem til sig, bliver medmisbruger, fordi man nu er med til at misbruge og undertrykke sig selv. Undertrykkelsen kan føre til mange forskellige træk, som udvikler sig i medmisbrugeren.

Det kan fx være selvundertrykkelse, tvangstanker, en overflod af vrede og skyldfølelse, behov for ekstra omsorg, et tvangsmæssigt behov for at hjælpe andre, lavt selvværd grænsende til selvhad, kommunikationsproblemer, problemer med nærhed og en vedvarende, konstant rutsjetur igennem sorgprocessens fem faser.

Fælles for de træk, der udvikler sig i medmisbrugerens adfærd og vaner er, at de er selvdestruktive.

Denne måde at leve på fører medmisbrugeren ind i – og fastholder denne i – destruktive forhold. Adfærden kan også sabotere forhold, der under andre vilkår kunne have fungeret på en sund måde.

Som det nok fornemmes, er et stort problem for medmisbrugeren at sætte sunde grænser. Det er ikke noget, vi nødvendigvis lærer hjemmefra. Tværtimod kan vi i barndommen få indtryk af, at vores grænser ikke er værdifulde.

Ovre i skolen kan vi mobbes eller blive slået, uden at lærerne griber ind. Hjemme kan vi få at vide, at vi skal være ‘den fornuftige storesøster eller storebror’ og lade den skrigende lillesøster få vores del af fødselsdagskagen.

Eller vi presses til at sige undskyld for noget, vi ikke er skyld i, fordi den anden part er for stædig og stolt, og forældrene vil have fred for skrigeriet. På fritidshjemmet kan vi føle os tvunget til at løfte op i blusen eller trække bukserne ned for at være med i gruppen ved at vise, hvad vi har.

Eksemplerne kan måske ved første øjekast virke overdrevet; men misbrug er ikke kun grelle, kriminelle tilfælde. I psykologisk forstand er misbrug det, der foregår, hver gang nogen overtræder vores grænser og ikke drages til ansvar for det.

For i alle de tilfælde lærer vi, at vi og vores grænser ikke har nogen værdi. Misbrug gør vores grænser udflydende og alt for fleksible, og det træner os i at blive medmisbrugere.

Alle kan havne i en sådan situation. Kan du genkende den fra dit eget liv, kan du læse mere om medafhængighed og medmisbrug i bogen Gør dig fri af andres misbrug af Melody Beattie. Dens udgangspunkt er relationer til alkoholmisbrugere, men den beskriver i dybden, hvordan man er, hvis man er medmisbruger i en hvilken som helst relation, hvor man misbruges af den anden part, også selvom denne ikke er alkoholiker.



Uden at have denne viden kan det være meget svært at løsrive sig fra en nedbrydende relation, der er baseret på medmisbrug, og hvis det endelig lykkes, havner man med stor sandsynlighed i en tilsvarende relation, hvis man ikke har ryddet op i sine egne mønstre.

Erkendelsen af vores eget ansvar som medmisbrugere og forståelsen af, hvilke træk i os der gør os til medmisbrugere, er fundamentet for at frigøre os nu og fremover fra lignende situationer.

Har man først udviklet sig til medmisbruger, er man også et oplagt mål for folk, der suger ens energi – også kaldet energivampyrer – herunder narcissistisk misbrug. Du kan læse mere om dette via linket til min artikel om empater og energivampyrer nederst i denne artikel.

Når valget føles svært

Hvad enten du står i et medafhængighedsforhold eller en anden vanskelig situation, kan det føles skræmmende at skulle træffe et valg, som ændrer tingene. Her er det let at glemme, at et svært valg kan være det rigtige for både dig og den anden.

Holder vi os selv fast i evindelig forståelse og chancer, kan livet køre af sporet og føre os til langt værre stationer. Eller også holder toget bare stille.

Måske var meningen, at vi skulle træffe det svære valg, men fordi vi ikke gjorde, kom vi aldrig videre. Alle involverede blev holdt fanget af al denne ‘godhed’, og ingen lærte noget.

Hvis kærlighedens stærke arm ikke rækker langt nok, uanset hvor ihærdigt vi strækker os mod himlen, må vi tage næste skridt og spørge os selv: Hvis dette ikke er den rigtige løsning – hvad er så?

Der er ingen mening i at stå stille på samme sted ud fra ét eller få åndelige principper. Der er flere i kagedåsen, så prøv at smage dig frem.

Nogle gange er det kærlighed at holde fast, andre gange at give slip og se, hvor vingerne bærer os hen.

Står vi stille, får vi dén erfaring med os, men ikke de andre, som vi går glip af. At stå stille er derfor ikke en fejl, men den lukker nogle døre. Det samme kan siges om at springe over på et andet tog.

Måske er den største udfordring for os, at vi er urolige over det ansvar, vi bærer på vores skuldre. “Vi skaber vores eget liv,” fortæller åndsvidenskaben os, men ingen kan vide med sikkerhed på forhånd, hvordan tingene udvikler sig, selvom vi kan have fornemmelser.

Derfor kan skridtet fremad være skræmmende. Og give os endnu mere dårlig samvittighed, fordi vi har magten, men ikke modet. Al denne frihed er tung at bære.

Måske består den største frihed for os i at acceptere dette faktum, at leve med dette vilkår.

Hvis vi gør det, kan vi endelig gnide øjnene og skue ud over de mange andre muligheder, vi ikke fik øje på, enten af angst eller fordi vi holdt os selv fast med åndelighedens misforståede briller.

Nogle gange holder vi måske ekstra godt fast på brillerne, fordi vi føler os stolte over at forstå åndelighedens principper. Vi glemmer at spørge os selv, om vi kender dem til bunds.

Livet har meget godt at give os, men det er ikke altid, at vi og livet definerer ‘godt’ på samme måde. Lad os lægge brillerne et øjeblik og observere, hvad der ellers findes derude.

Universet er langt større og mere forstående end os. Det kan stå og vifte med lige nøjagtig den løsning, du har brug for, hvis bare du løfter blikket.

Hvis du har brug for hjælp til at gennemskue, hvornår nok er nok i en relation, du står med, er du velkommen til at booke en tid til livsvejledning eller healing hos mig.

Sammen kigger vi på mulighederne og faldgruberne. Undervejs arbejder vi med de følelser, der måtte dukke op i processen, så du kan blive følelsesmæssigt og mentalt klar til at træffe dit valg, uanset hvilken vej det peger hen.

Føler du dig suget af en vanskelig relation, oplever du selvkritik, eller føler du dig træt eller drænet – måske på grund af den vanskelige relation – kan du læse mere om, hvordan du kan håndtere disse udfordringer i artiklerne her (klik på titlen):

‘Når empaten møder energivampyren’

‘Selvkritik eller selvkærlighed – hvor scorer du flest point?’

‘Er du træt og drænet?’