Shamansk healing og livsvejledning


Shamansk healing
Livsvejledning
Munay-ki
Om
Artikler
Kontakt

Litteraturens lykkepille – og andre naturlige metoder til lindring


Skønlitteratur, humor og opmærksomhed på dét, der gør ondt i os, har stor indvirkning på vores helbred.
af Jannie Solaas
 
Åh nej, skal jeg nu til at æde piller? Sådan vil mange tænke, når livet begynder at trykke os på et ømt punkt, og smerten sætter ind. Vi er vant til at tænke i piller og tunge behandlingsforløb, men verden over viser forsøg, at langt mere naturlige metoder kan lindre lige så godt. Skønlitteratur kan være en vej til selvindsigt og glæde, humor gavner hjertet, og hvis du accepterer dine tanker, har de mindre magt over dig.
 

Litteraturens lykkepille


Det kan lyde som fiktion, at litteratur kan helbrede, men pennens magt har vist sig stor og effektiv, ikke blot til at rykke nationer og elskende, men også til at lindre hjerter for sorger. Det har biblioterapien afsløret. Biblioterapi stammer tilbage fra Første Verdenskrig, hvor amerikanske traumatiserede soldater oplevede heling igennem læsning. Siden spredte fænomenet sig til andre dele af USA og til Europa, hvor bl.a. Sverige og Finland forsker i metoden.
I England opstod projektet Get into Reading, som fik læger til at henvise patienter med psykiske problemer til skønlitterære læsegrupper. Terapigrupperne henvendte sig både til folk med generelt ondt i livet, dem med læsebesvær, misbrug, Alzheimers og/eller psykiske lidelser. Projektet var en kæmpe succes: Deltagerne oplevede forløsning af følelserne i kraft af den indsigt, der gemmer sig i god litteratur – og litteraturen hjalp dem til at sætte ord på nogle af de følelser, deltagerne ellers havde vanskeligt ved at formulere.
Men hvordan kan det lade sig gøre? Det vil mange nok spørge – helt naturligt. Hjerneforskningen giver os forklaringen på successen. Når vi læser en god bog, aktiveres en masse emotioner i hjernen, der trækker følelsen ned i kroppen. Vi bliver rørt af det læste.
Også Danmark har taget udfordringen op og afprøvet metoden. I 2003 begyndte projektet ”Ordets magi” på Rigshospitalet, hvor professionelle fortællere læste historier op for alvorligt og kronisk syge børn. Her var erfaringen, at børn, man ikke havde kunnet komme i kontakt med tidligere, lige pludselig åbnede op og begyndte at smile under historierne. Også på psykoseafsnittet i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, har man taget biblioterapi i brug.
 

Humor støtter hjertet


Er du ikke til skønlitteratur, så fortvivl ikke. Du kan også hjælpe dit hjerte ved at se sjove film. Ja, du læste rigtigt. Komedier øger nemlig blodtilstrømningen til hjertet, fortæller forskningen.
I et forsøg fik 20 unge og raske voksne målt blodtilstrømningen før og efter glade eller triste scener fra film som There’s something about Mary og Saving Private Ryan. Efter en sørgelig scene faldt blodtilstrømningen hos 14 deltagere, mens komedier øgede den hos 19 deltagere. Niveauerne svingede med mere end 50 %.
Tilsyneladende er det ikke helt ligegyldigt, hvad vi putter ind i hovederne, når tv’et er tændt.
Undersøgelsen er gengivet i britiske kardiologers tidsskrift Heart. Konklusionen er, at komediers positive effekt modsvarer virkningen af kolesterolreducerende medicin hos hjerte-kar-patienter. Det er da en tanke værd …
 

Få styr på dine negative tanker


Mon ikke alle kender dem? De snigende ord, der lammer hjernen med triste idéer og får verden, os selv eller andre til at se helt grå ud? Vil du slippe af med sådanne tanker? Så kan det næste forsøg måske inspirere dig. To amerikanske forskere opdagede, at for at slippe af med negative tanker, må vi først acceptere dem.
Forsøget er beskrevet i Forskningsnyt i Psykologi. Forskerne inddelte ca. 100 studerende i tre grupper, som var helt ensartede i forhold til hyppigheden af de uønskede tanker og symptomer på angst og depression. Den ene gruppe blev pålagt at undertrykke de uønskede tanker under en efterfølgende opgave. Den anden gruppe skulle acceptere tanken og give den så meget opmærksomhed, den krævede. Tredje gruppe skulle iagttage tankens opståen, men ikke gøre noget ved den.
De, der undertrykte tanken, oplevede et lille fald i hyppigheden af uønskede tanker under løsningen af opgaven. Hyppigheden steg lidt i acceptgruppen. Dette er ikke overraskende. Overraskelsen er, hvad der siden skete: I efterperioden indtrådte der et kraftigt fald i hyppigheden hos acceptgruppen. Til gengæld oplevede undertrykkelsesgruppen en stor stigning i graden af psykisk utilpashed i denne periode, alt imens acceptgruppen oplevede et stort fald. Iagttagelsesgruppen registrerede ingen ændring.
Forskellige metoder bygger på en lignende erfaring: At det handler om at rumme vores tanker og følelser, give dem præcis den opmærksomhed, de trænger til (og mestre balancen ved ikke at give mere opmærksomhed end nødvendigt), og så slipper de taget i os.
Én af disse metoder benytter jeg selv i min praksis med udgangspunkt i en følelse. Når følelsen bliver hørt og oplevet fuldt ud, når den et punkt, hvor den ikke har mere kraft og slipper. Men forudsætningen er, at den bliver følt fuldt ud. Udfordringen er, at vi har en tendens til at prøve at undslippe det ubehagelige, og så lægger vi låg på smerten. Selv hvis vi føler, vi lukker op for den, er der ofte en del af os, der lukker for toppen af følelsen. På den måde bliver den ved at overleve i os.
Metoden, jeg benytter, lokker følelsen helt frem i lyset og sætter den fri. Jeg ved, at metoden kan virke skræmmende, men spørgsmålet er, hvad der er bedst: Et kortere ubehag eller et liv i smerte? Som med alt andet i min praksis gælder det, at enhver altid har valgfrihed i forhold til metoden og kan sige nej tak. Samtaler kan rykke meget i sig selv, alene fordi vi oplever at blive lyttet til – og det er en anden måde at give opmærksomhed. I sidste ende er det dét, helbredelse handler om.
Har du ikke lyst til at dykke ned i følelsen via samtale og fokus på den, kan en kraftfuld shamansk healing være et stærkt alternativ. Her rykkes følelsen op med rode, og den slippes over tid igennem den proces, healingen sætter i gang.

Book en tid