Solaas.dk

Llibri books4, af Twice25
“Der går gennem verden et langt skrig fra kunstnerens hjerte: Giv mig lov, giv mig lejlighed til at yde mit ypperste.” – Karen Blixen, “Babettes Gæstebud”

Arbejdet bag en bog kræver mere end en idé og lidt skrivning. Det kan kræve sparring, idéudveksling, vejledning og til tider bearbejdelse af vanskelige følelser, der opstår i processen eller mødet med forfatterbranchen.

Medforfatterskab


Det er en stor opgave at skrive en bog selv. Har du behov for en medforfatter til idéudvikling og skrivning af dele af bogen, kan jeg hjælpe dig. Du kan se et eksempel på min egen skrivestil i min roman På den gale side her, men som medforfatter følger jeg naturligvis din egen skrivestil. Skriv en e-mail til mig med en beskrivelse af dit projekt og dine ønsker samt de sider, du evt. selv har skrevet allerede – så sender jeg et tilbud. Prisen vil afhænge af opgavens omfang. Bemærk, at jeg ikke påtager mig at skrive en bog mod en procentdel af royalties. Da der ligger et stort arbejde i skrivningen af en bog, beregnes mit honorar ud fra mit timetal ligesom ved alt mit andet arbejde. Kontakt

Forfatterrådgivning


Har du spørgsmål om forfatterbranchen, fx hvordan du skal håndtere udgivelsesprocessen, eller vanskelige følelser i processen, kan jeg rådgive dig samt hjælpe dig med at bearbejde følelserne. Send mig en e-mail med dine spørgsmål, så skal jeg sende dig et tilbud på rådgivning – eller sammensætte et vejlednings- eller behandlingsforløb, hvis dit ønske omhandler følelsesmæssige udfordringer.
Gælder det bearbejdning af følelser, kan du læse om mit arbejde og min erfaring med dette på siden livsvej.solaas.dk og kontakte mig her.
Gælder det al anden rådgivning, så kontakt mig via siden her: Kontakt