Stolthed og fordom på tværs af kulturer

af Jannie Solaas
Bøger er fantastiske til at fortælle om kulturforskelle samt de fordomme, vi mennesker slæber rundt på i forhold til hinanden og andre kulturer, hvad enten kultur forstås som et spørgsmål om etnisk tilhørsforhold, religion, formue eller andet.
Jeg har i to artikler samlet en række bøger, som har gjort dybt indtryk på mig, ikke blot fordi kulturforskellene og fordommene er trukket skarpt op, men også fordi kvaliteten af bøgerne er imponerende. Bøgerne spænder fra gamle klassikere til bøger, der er skrevet inden for de seneste år, og rummer mange forskellige former for kulturforskelle.
De syv udvalgte bøger tager dig med til Afghanistan, Nazi-Tyskland, det homoseksuelle miljø, puritanske miljøer, skellet mellem fattig og rig, kampen for at skabe et liv i ly for det omgivende samfunds fordomme og de virkninger, det kan have på et menneskes identitet at blive låst fast af andres fordomme.
Drageløberen, af Khaled Hosseini
Klasse- og kulturforskellene i Afghanistan træder tydeligt frem i Hosseinis bog. Vi får et kig ind bag Afghanistans ellers lukkede døre igennem to drenge: Amir, sønnen af en rigmand, og Hassan, tjenerens søn. Amir tilhører den etniske gruppe, Pashtun, mens Hassan er en Hazara. Drengene vokser op sammen, og trods forskelle i formue og etnicitet spirer et venskab imellem dem.
Hassan har et meget rent og godt hjerte, og han ser blindt op til Amir. Amir er plaget af sine evige forsøg på at imponere faderen og morer sig med at bilde Hassan ting ind for at hævde sig i forhold til vennen. Da drengen Assef, en berygtet sociopat, vil overfalde Amir sammen med sine venner for at straffe Amir for at være ven med en Hazara, går Hassan imellem, selvom han ved, at han vil komme til at betale dyrt for det senere.
Og det gør han. En dag, hvor Hassan som altid er drageløber for Amir i en konkurrence, som de to drenge vinder, løber Hassan efter sejren ind i Assef og hans bande. Assef beslutter sig for at straffe Hassan for hans intervention ved at voldtage ham. Amir bevidner det på afstand, men er for lammet af frygt til at gribe ind.
Venskabet imellem de to drenge går i stykker efter voldtægten, som Hassan ved, at Amir ikke forsøgte at standse, og Hassan og hans far flytter væk fra Amirs familie, men uden at nogen får at vide, hvad der er sket med Hassan.
Fem år senere invaderer Sovjetunionen Afghanistan. Amir og hans familie må flygte og oplever for første gang, hvad fattigdom er. Familien ender i Californien, hvor Amir med tiden påbegynder et godt liv som forfatter. Femten år senere får han et opkald om, at Hassans søn Sohrab har brug for hans hjælp. Men for at hjælpe ham – og derved endelig råde bod på sit svigt over for Hassan – må Amir begive sig til Afghanistan. Et land, hvor han hvert eneste øjeblik vil være i fare for at miste både liv og lemmer for drengen. Alligevel tager han af sted. Det viser sig, at den lille Sohrab er i Assefs vold og bliver seksuelt misbrugt.
Denne tredje del af bogen, hvor Amir forsøger at redde Sohrab, er en kæde af dramatiske og gruopvækkende begivenheder. Som læser skal man tåle de rå scener i bogen. Der er ingen sentimentalitet, men en ordentlig omgang realiteter, der sætter tankerne i gang om, hvordan forholdene er i Afghanistan, både med og uden krig.
Bogen er intens og stramt skrevet, og jeg blev hurtigt suget ind i miljøet, måden at tale og tænke på, personerne og deres mere eller mindre pinefulde skæbner. Selvom det er en hård bog, er det også en meget varm bog. Venskab, kærlighed og sammenhold blomstrer inden overfaldet på Hassan, og da Amir senere risikerer alt for Sohrab, får den gamle kærlighed til og venskabet med Hassan et helt nyt skær. Hvor det før var Hassan, der levede som et retfærdigt menneske, nærmest som en helgen, er det nu Amir, der må træde i karakter og beslutte, hvad der er vigtigst; at dukke nakken, når der er fare i luften, eller at passe på en elsket dreng.
Romanen er særdeles anbefalelsesværdig, for den siger ikke bare noget om kulturforskellene og forholdene i Afghanistan, men også om hvad det vil sige at være menneske – på godt og ondt.
Gitterporten, af Fred Uhlman
Bogen er med sine 105 små sider ret kort og derfor hurtigt læst, men tag ikke fejl: Det er – endnu – en meget stærk skildring af venskabet mellem to drenge, hvoraf den ene er jøde. Denne gang foregår handlingen i Nazi-Tyskland i begyndelsen af 1930’erne. Igennem drengenes venskab illustreres forskellen mellem det gamle og mere rummelige Tyskland og det nye, der blev præget af nazismen.
Læseren oplever nazismens indtog i det tyske samfund i skellet mellem de første sider med drengenes uskyldige leg og de hårde forandringer, der pludselig og med tvang marcherer ind i drengenes liv: Nødvendigheden af at holde venskabet skjult for omverdenen, mobningen i skolen hvor børnene opildnes til at hade jøder og den tyske drengs skam over at måtte ignorere sin jødiske ven ved en selskabelig sammenkomst for ikke at lade nogen vide, at han ‘kan lide jøder’.
Jeg sad tilbage med gåsehud, da jeg havde læst denne bog, der stille, nøgternt og uden sentimentalitet men med stor gennemslagskraft beretter om den forandring af Tyskland, som Uhlman selv oplevede som jøde. Slutningen indeholder både overraskelser og en rystende opgørelse over, hvilken skæbne de to drenges jødiske skolekammerater fik.
Bogen er velskrevet og først og fremmest rammende på sin egen stilfærdige måde. Kulturskiftet afsløres igennem hverdagsbegivenheder, der under normale omstændigheder kun ville have skabt lidt splid og ubehag mellem venner, men som under nazismens jerngreb fratog jøderne en stor del af deres identitet og eliminerede dem fra samfundet, endnu før de blev sendt i gaskamrene. Og denne fornemmelse af et overhængende tab af alt – mere end tabet af selve det dyrebare liv – forfølger læseren mere og mere, efterhånden som historien skrider frem.
Timoleon Vieta, kom hjem, af Dan Rhodes
Timoleon Vieta er det pompøse navn, som indehaves af en lille hund i denne bog. Ejeren, Cockcroft, er en pensioneret og homoseksuel komponist, som lever på en nedslidt landejendom i Umbrien, Italien, for de royalties der nogle gange pryder hans bankkonto. Hans tanker kredser om fortiden, idet han ofte ruger over den fiasko, hans karriere udviklede sig til, samt tidligere elskere.
En dag dukker en bosnisk mand op på hans ejendom med et visitkort, som manden påstår, at Cockcroft har givet ham på en bar. Cockcroft forsøger tit at samle mænd op på barer, så i udbytte for at bosnieren skal udføre forskelligt arbejde for Cockcroft, herunder give ham ugentlige blowjobs, får bosnieren lov til at bo på landejendommen. Timoleon Vieta kan mærke, at bosnieren ikke er et godt menneske, og viser sin mistillid tydeligt. Bosnieren kan heller ikke fordrage hunden, så han tvinger Cockcroft til at vælge imellem dem. Cockcroft går med tungt hjerte med til at efterlade hunden i Rom.
Resten af bogen handler om, hvordan Timoleon Vieta forsøger at finde hjem til sin elskede herre. Undervejs støder hunden på mange interessante livsskæbner. Og selv hvis Timoleon Vieta skulle nå hjem, må man som læser tilbageholde sit lettede suk. Ganske vist er Cockcroft plaget af stærkt savn og samvittighedskvaler, så Cockcroft ville lykkeligt tage imod hunden, som han gradvist forstår er hans eneste ven. Men Timoleon Vietas liv er i fare, så længe bosnieren stadig bor på ejendommen. Spørgsmålet er, om hunden forstår det, og hvem han finder frem til først.
Bogen kaster læseren igennem et væld af følelser. Cockcroft er en sentimental mand, og de livshistorier, som læseren delagtiggøres i undervejs, kunne sammen med Cockcroft have kvalt bogen i sentimentalitet, men Rhodes er en mester. Ikke bare i at holde balancen, så det tragiske aldrig bliver sentimentalt, men også i at styre læseren fra den ene ende af følelsesregisteret til den anden. Historien er en blanding af humor og tragedie med dystre og sort lag, og så er den chokerende og afslørende for menneskenaturens svagheder. Den er samtidig velskrevet, veloplagt og rummer spændende tvists undervejs.
Men meget mere er på spil end bare Timoeloen Vietas rejse hjem. Bogen handler dybest set om Cockcrofts egne indre dæmoner, hans identitet der er i forfald, om hans angst for at miste og længsel efter at høre til et sted. Timoleon Vieta og bosnieren er de spejle, som følelseskaoset reflekteres i. Kulturforskellene og fordommene mellem homoseksuelle og heteroseksuelle skinner også tydeligt igennem og bidrager til Cockcrofts fornemmelse af ikke at høre hjemme noget sted.
Jeg kunne ikke andet end blive grebet og påvirket af bogen. Den kan varmt anbefales og skal helt sikkert læses igen.
Stolthed og fordom, af Jane Austen
Modsat alle andre bøger i denne samling er denne roman opløftende hele vejen igennem. Selv når dramaet skriger til himlen, er der humor og glæde, i hvert fald i mindre afskygninger.
Hovedpersonen, Elizabeth Bennet, er i den giftemodne alder. Hendes mor forsøger desperat at få afsat alle sine døtre til velbeslåede mænd, for hvis mr. Bennet pludselig dør, vil familien stå uden tag over hovedet – eftersom kvinderne i denne familie ikke har nogen arveret.
Moderens kiksede manerer og faderens alt for ringe status leder til en række pinlige situationer og kommer til at stå i vejen for et giftermål mellem den ældste datter og den rige mr. Bingley, idet vennen mr. Darcy fraråder ham at indtræde i denne mindrebemidlede familie. Enhver i familien anses af mr. Darcy som et dårligt parti, også i kraft af den opdragelse som den fjollede og mildest talt uintelligente mrs. Bennet må have præget døtrene med.
Familien har dog én virkelig skarp hjerne, et medlem der sætter æren højt: Elizabeth Bennet. Gradvist begynder den særdeles velbjergede mr. Darcys hjerte at smelte for Elizabeth, som til gengæld ikke kan udstå hans arrogance og fordomme. Mr. Darcy mener på sin side, at Elizabeth er lige lovlig stolt. Egentlig lider de begge af fordomme og stolthed, men det ser de ikke selv, så selvom Elizabeth også får følelser for mr. Darcy, benægter hun dem. Meget længe. Faktisk opdager hun dem først efter, at hun har afslået et giftermål med ham.
Afslaget giver hun af to grunde: Fordi hun tror på ond sladder om ham, som er udbredt af mr. Wickham, en mand der lader til at være en god person, men som i virkeligheden er en charlatan. Og fordi mr. Darcy stod i vejen for søsteren Janes ægteskab med mr. Bingley. Igennem en række dramatiske og komiske begivenheder opdager Elizabeth, at mr. Darcy mod alles forventninger er et meget godt, retfærdigt og ærefuldt menneske, og hun begynder at respektere ham højt.
Men mr. Wickham er ikke færdig med at ødelægge folk omkring sig. Han har tidligere været tæt på at lokke mr. Darcys lillesøster i uføre og er nu stukket af sammen med Elizabeths yngste søster. En helt uhørt gerning der gør, at ingen respektabel mand nogensinde ville overveje at gifte sig med nogle af de andre søstre. Familiens fremtid ser ud til at ligge i ruiner, og mr. Darcy beslutter sig for at gribe til drastiske midler for at redde Elizabeth fra vanære og ulykke. Men er det for sent? Og hvad sker der med Jane, som mistede sit livs kærlighed? Hvad sker der ikke mindst med den undertrykte kærlighed mellem mr. Darcy og Elizabeth?
Bogen er et mangetrådet spind af dramaer, så dybden og de mange lag kommer desværre slet ikke frem her. Filmene og serien af samme navn giver et vist indblik i historien, men der er ikke noget, der slår romanen, som er skrevet med vid og humor, og som virkelig formår at skildre det engelske miljø fra 1800-tallet, hvor konkurrencen blandt singler var hård og kvindernes albuer udstyret med rundsave.
Både persontegning og miljø er knivskarpt trukket op, ligesom der er kælet for detaljerne i sproget. Når sarkasmen skærer igennem luften, bobler latteren i mig, for Austen viser tydeligt, hvor sære samfundets fordomme var. Fordomme, der blot delvist er overtaget af andre nu.
Jeg sidder tilbage med følelsen af, at hun bevidst har svitset kulturen for at vise manglerne og fejlslutningerne. Temaet i denne bog centrerer sig fx heller ikke blot om forsøget på at afsætte familiernes døtre til velhavende mænd. Det gælder i høj grad også vigtigheden af opdragelsen og det miljø, et menneske er opvokset i – hvilken indvirkning det har på personens fornuft og senere dispositioner – samt udviklingen af karakter og moral.
At den yngste søster falder for Wickhams charme kan her tages som eksempel på, hvordan et sæt forældre har fejlet i at give hende god dømmekraft. På den anden side havde Darcy alle forudsætningerne for at blive et principfast og ærefuldt menneske, men han blev alligevel stolt og hoven.
Austen gør opmærksom på behovet for at se længere end til de ydre værdier – miljø, opdragelse, formue – når et menneskes karakter skal vurderes, og det i sig selv gør bogen til et spændende studium i fordomme og menneskelige svagheder.
Det flammende bogstav, af Nathaniel Hawthorne
Fordomme og straf i kulturens navn er i højsædet i denne roman af Hawthorne. Bogen anses med god grund for at være hans bedste værk.
Hovedpersonen, Hester Prynne, bliver i det syttende århundrede ført ud fra byens fængsel. Med sig har hun et spædbarn i armene og et rødt bogstav, som er syet på bryststykket af hendes kjole. A for adultery – utroskab. Hendes mand havde igennem længere tid været bortrejst og forsvandt pludselig, hvorfor han nu betragtes som død. Alligevel blev hun gravid og fødte et barn. Hester nægter at fortælle, hvem faderen til barnet er, og tager straffen alene. Bysamfundet støder Hester og datteren Pearl fra sig, og man forsøger at tage barnet fra hende, men med hjælp fra bypræsten Arthur Dimmesdale får Hester lov at beholde Pearl.
Dimmesdale kæmper selv med en mystisk hjertesygdom, der tilsyneladende er forårsaget af følelsesmæssige plager. I mellemtiden er Hesters forsvundne mand dukket op igen, men i forklædning og med en anden identitet, som han bruger for at hævne sig på Hester. Kun Hester ved, hvem han i virkeligheden er, og da han opdager det, der tilsyneladende er et rødt A på Dimmesdales bryst, forstår han, at Dimmesdale er Pearls far. Chillingworth, som Hesters mand kalder sig nu, driver Dimmesdale ud i de værste pinsler og følelser af skyld. Da Dimmesdale opdager Chillingworths rigtige identitet, beslutter han at flygte med Hester og Pearl. Men lykkes det?
Hester Prynne blev af den danske forfatter Elsa Gress beskrevet som den bedst opfattede og beskrevne kvindeskikkelse i amerikansk litteratur, og Hester er bestemt et livsstykke, der huskes længe efter, at bogen er lukket. Bogen er samtidig velskrevet og har samme intense billeder af personer og miljø, som man kan finde hos Charles Dickens.
Det, der virkelig skiller sig ud for mig, er den kulde Hester møder, den måde hvorpå samfundet fryser hende ud, indtil hun viser, at hun har lidt at byde på, som de dog godt vil tage imod. Det er en historie om skyld og synd, om stringent paragrafrytteri, hævn og en kærlighed der fremstår som mere ren end det samfund, der har mærket den med syndens bogstav. Kunne du lide den mere begrænsede version i filmatiseringerne, så synk ned i bogen og få det fulde sus. Dramaet er stort, velskrevet og kan læses igen og igen.
Store forventninger, af Charles Dickens
Pip er kun syv år, da han juleaften besøger en kirkegård, hvor han vil se til sine forældres og brødres grave. Her møder han en uhyggelig straffefange, der er på flugt fra politiet. Fangen truer ham til at stjæle en fil samt mad og drikke fra hjemmet og til ikke at fortælle nogen, at de har mødtes. Skræmt af manden med lænkerne gør Pip, som han bliver bedt om.
Under julemiddagen bliver familien forstyrret af soldater, der ønsker, at Pips onkel skal reparere nogle håndjern for dem, og de inviteres til at følge jagten på et par fanger, der er flygtet. Soldaterne får fat i de to fanger, hvoraf den ene er manden, som Pip har hjulpet.
Noget tid efter den skræmmende oplevelse med straffefangen bliver Pip inviteret af den mærkelige miss Havisham til at spille kort med hendes adoptivdatter Estella. Miss Havisham er en rig ældre pebermø, der aldrig bevæger sig udenfor eller ser sollys. Hun skulle engang giftes, men blev svigtet af sin kommende mand, og for at få sin hævn over mandekønnet har hun oplært den smukke Estella i at knuse hjerter.
Hendes invitation af Pip bunder derfor ikke i venlighed, men i hendes trang til underholdning og til at se Estella knuse en drengs hjerte. Pip forelsker sig i pigen, selvom hun er skiftevis kold, lokkende og grov over for ham, præcis som hun har lært. Da Pip er blevet ældre, modtager han ganske uventet en stor sum penge fra en anonym velgører, som han senere tror er miss Havisham. Der naturligvis ikke har hjerte nok til så gavmild en handling.
Pip får et liv som gentleman på grund af formuen, men han formøbler det hele i sin iver og havner i en dyb gæld. På sin 21 års fødselsdag får han at vide, at der er flere udbetalinger til ham, og at beløbet gradvist vil stige, indtil den dag hans velgører afslører sin identitet for ham. Chokket er stort, da velgørerens identitet opdages, og Estellas biologiske ophav viser sig også at være lidet flatterende.
Dramaet ruller fra begyndelse til slutning og bliver ikke mindre af disse opdagelser. Pludselig ser Pip sig selv i et andet lys, for hvor meget gentleman er han egentlig når pengene kommer fra en tvivlsom kilde, og hvor meget ret har han egentlig haft til at se ned på de mindrebemidlede, herunder hans egen kærlige onkel?
Begivenhederne er mange i denne roman, og det er en nydelse at læse den for at få alt det med, som filmatiseringer ikke kan give. Personskildringer, miljø og billederne af hvad der foregår er meget intense, og det hele er så livagtigt, at det er som at være med i historien. Dickens rejser samtidig nogle vigtige spørgsmål om, hvad der skaber værdi i et menneske, om det er muligt at hæve sig fra et ringere moralsk niveau til et højere, om indoktrinering og had kan ødelægge et hjerte permanent, og om hvad der skaber et menneskes identitet.
Fordomme og kulturforskelle væver sig ind og ud af spørgsmålene og inspirerer til tanker, der også er relevante i dag. Spørgsmålene svarer han delvist på, mellem linjerne. Resten er op til læseren.
Stormfulde højder, af Emily Brontë
Denne dramatiske historie om kærlighed, had og hævn begynder, da den velhavende mr. Lockwood lejer ejendommen Thrushcross Grange. Han aflægger et visit hos udlejeren, mr. Heathcliff, som bor på Wuthering Heights, og som viser sig at være en meget dyster og ubehagelig mand. Efter at have mødt beboerne på Wuthering Heights og stødt på et spøgelse, der om natten banker på hans vindue, beslutter han at udspørge husholdersken Ellen Dean om, hvad der foregår i den mærkværdige familie.
Igennem Ellen Dean og andre fortællere hører læseren historien om Heathcliff og Catherine. Heathcliff blev som barn adopteret af Catherines far. Catherine tog ham gradvist til sig for siden at forelske sig i ham, men hendes bror var ond mod ham. Da Catherines far dør, arver broren deres hjem, Wuthering Heights, og Heathcliff må nu sove i stalden og udholde utallige ydmygelser.
Catherine kommer samtidig under indflydelse af rige mennesker, der lærer hende gode manerer, og hun begynder at blive en ‘dame’ i stedet for den vilde pige, hun var. Sønnen i den rige familie frier til hende, og da hun ved, at hun aldrig kan få et fornuftigt liv med en fattig mand som Heathcliff, siger hun ja. Heathcliff stikker af, og savnet gør hende så syg, at hun næsten mister forstanden.
Da Heathcliff vender tilbage som en rig mand, og han vil have hævn. Over den mand, der tog Catherine fra ham, og over Catherines bror Hindley, som ydmygede ham under hele opvæksten. Hindley er begyndt at drikke, fordi hans kone døde under fødslen af en søn, og Heathcliff driver ham ud i bundløs gæld igennem kortspil, så Heathcliff til sidst ejer ‘Wuthering Heights’ og kan behandle Hindley, som det passer ham. Men her standser hævntogtet ikke. Også Catherine får hadet at føle, og det får uhyggelige og skæbnesvangre konsekvenser for hende og andre, også uskyldige. Heathcliff selv bliver mere og mere ondskabsfuld, men er samtidig også dybt forpint af de begivenheder, han har sat i gang.
Bogen er intens og spændende på mange måder. Den viser nogle af de ondeste, mest hævngerrige og egoistiske sider af et menneske, og den viser, hvad der kan ske, når et menneske styres af smerte i kombination med fordomme og stolthed. Kampen mellem Hindley og Heathcliff og i det hele taget alle, der er imod ham, viser også, hvordan et samfund ud fra simple fordomme eller jalousi kan ydmyge og ødelægge et menneske, der under andre omstændigheder kunne være blevet et stort menneske.
Romanen er velskrevet og interessant i sin opbygning, fordi den ikke leverer handlingen som i en traditionel roman, men i stedet afslører historien om Heathcliff og Catherine stykke for stykke igennem en række fortællinger, som mr. Lockwood suger til sig fra andre. Alligevel er historien aldrig kedelig eller på afstand af læseren. Historien fremstår med livagtige billeder, og pinslerne i dramaet lægges direkte i læserens hænder.
De filmatiseringer, jeg har set, står ikke mål med romanen, så hvis du vil tæt på den desperate ondskab og en kærlighed, der når stormfulde højder, kan jeg varmt anbefale denne lille juvel af en klassiker.