Solaas.dk

Author, af Kontos

Hvordan overvinder du skriveblokering?


Der er mange måder at håndtere en skriveblokering på. Her giver jeg nogle idéer, som jeg selv bruger.
af Jannie Solaas

Først må du prøve at finde ud af, hvorfor du ikke kan skrive noget eller noget særligt interessant. Det i sig selv kan være svært, men prøv at spørge dig selv, hvad der stopper dig. Er det fordi, du ikke kan finde det næste, der skal ske i handlingen? Er der en eller flere af personerne, som du ikke helt forstår? Mangler du at lave research og er usikker på den scene, hvor researchen skal medtages? Kan du ikke få kontakt til den følelse, der skal drive dit digt eller din skønprosa frem? Er du træt, stresset, syg?
Her er nogle måder at få hul på bylden:
Skriv øverst på et stykke papir: Jeg kan ikke skrive i dag, fordi … og skriv så alt, hvad der falder dig ind – non-stop i 5 minutter. Det er vigtigt, at du ikke lader penne hvile. Skriv, selv hvis det, du skriver, ikke giver mening. Svaret kan gemme sig og komme frem midt i rodet. Hvis startsætningen ikke hjælper, så skriv 5 minutter non-stop uden en startsætning om de tanker, der er i dig her og nu. Læs bagefter, om noget kom frem. Der er måske et punkt, der giver genklang i dig. En følelse, der siger: Ja, der ligger problemet. Hvis det ikke hjælper at skrive 5 minutter non-stop, er der andre metoder, du kan bruge. Det er heldigvis ikke altid nødvendigt at kende årsagen til blokeringen. Nogle gange er den forbigående og skyldes ikke andet, end at du har skrevet tre måneder på den samme novelle og simpelthen har brug for en pause.
Det leder frem til næste metode: Prøv at skrive noget helt andet. Hvis det er en novelle, du gik i stå med, så prøv at skrive på en anden novelle eller fx et digt. Hvis det er et digt, du gik i stå med, så prøv at skrive på et andet digt eller en novelle. Prøv også at skrive i en anden genre. Er du vant til at skrive krimier, så prøv fantasy, drama, horror eller andet, der er uvant for dig. Hvis du godt kan skrive på noget andet, så handler blokeringen sandsynligvis om, at du har brug for en pause fra det blokerede projekt. Giv det tid og skriv på noget andet, indtil du er klar igen. Hvis du har skrevet længe på projektet, skal det måske hvile så længe som 4-6 uger, før du kan se på det med friske øjne og inspiration igen. Det gælder specielt store projekter som romaner. Mindre projekter kræver måske ikke så lang tid. Prøv jævnligt af, om du er klar til projektet, så det ikke ender med at blive glemt i skuffen.
Måske har du en deadline eller vil død og pine skrive på dit blokerede projekt trods blokeringen, så du ikke vil benytte dig af pausen. Der har jeg oplevet, at jeg faktisk altid kan finde noget at arbejde videre med i projektet, selv hvis jeg ikke kan skrive, eksempelvis fordi jeg er for træt til, at skrivningen bliver god. Det kan hjælpe at arbejde på en helt anden måde med projektet. Fx kan du gå i gang med at lave research. Det kan tage god tid og give en fin pause fra selve skrivningen og undervejs kan du opdage nyt omkring dit projekts emne, som måske inspirerer dig. Du kan også arbejde på afgrænsede dele af din tekst, fx finpudse titlen, vælge små detaljer som hvilket cigaretmærke en person ryger eller hvilken race hunden er. Eller du kan give dig selv ro til at visualisere omgivelserne eller huset. Hvis en lang historie udspiller sig i et stort hus, kan du tegne en plan over etagerne, indretningen osv. Det kan hjælpe din senere skrivning, så du ikke kommer til at placere entreen i den vest-vendte del af huset, hvor du i starten placerede den i øst. Arbejder du på en digtsamling, kan du reflektere over titlen, om den signalerer samlingens kerne tydeligt og spændende nok. Eller du kan se, om du kan rykke rundt på digtene, så de med en ny rækkefølge giver et andet flow og et andet indtryk. Eller du kan vælge små detaljer, som skal indgå i digtene: Om du skal bruge regndråber eller havsprøjt i en sanselig passage, om du skal lade fortælleren være alkoholiker, om digtet bliver stærkere af at foregå under månen eller solen. Måske kan du bearbejde rytmerne i digtet og finde ord, du kan skære fra.
Du kan også prøve at stille spørgsmål til din historie eller dit digt – for måske ved du, hvad der bremser dig. Skriver du en novelle, kan du lave en dialog mellem dig og en person, du ikke kan blive klog på. Når personen skal svare, så bare skriv det, der falder dig ind. Nogle gange giver underbevidstheden interessante og inspirerende svar. Dialogen kunne lyde:
Dig: Henning, hvorfor er du altid så grov over for Ilse?
Henning: Bland dig uden om. Det er en sag mellem mig og Ilse!
Dig: Det lyder som om, du hader hende?
Henning: Det er da klart, når hun går bag ryggen på mig!
Osv.
Vær forberedt på at stille snu spørgsmål, der måske antyder, at du ved eller tror noget, som Henning er nødt til at be- eller afkræfte. Du kan også stille spørgsmål til steder og huse ud fra den idé, at de kan rumme en hukommelse om noget, der er passeret dér. Måske spørger du et hus om, hvor mange skænderier Ilse og Henning har haft i bygningen. Det kan virke spøjst at spørge fiktive personer og huse, men det, du egentlig gør, er at spørge den kreative del af dig. Du tillader dig at lege med historien eller digtet, og det kan kreativiteten reagere positivt på ved at lege med og give dig den inspiration, du behøver.
Nogle gange kan det også være befriende for kreativiteten og inspirationen at skrive noget, der ikke nødvendigvis skal blive til noget. Præstationspresset kan godt blokere. Øvelserne i punkt 1 og 4 kan virke frie nok til at sætte skub i tingene. Og ellers så grib fat i en rigtig skriveøvelse. Måske har du øvelser liggende fra et skrivekursus, du har været på. Prøv at lave nogle af dem igen, men skriv nye tekster, så du ikke skriver det samme. Har du skrevet en øvelse ud fra ordet banankage og i første tekst fortalt om en fødselsdag, kan du i den anden tekst skrive om, hvordan sømænd om bord på et skib tager for sig af den banankage, som kokken har været så rar at bage. Har du ingen skriveøvelser at gribe fat i, så find et ord og skriv på 10 minutter en tekst ud fra ordet. Mange ord kan sætte gang i fantasien: Skovflåt, redningsbåd, tanketorsk, pilleglas. Osv. At skrive på tid kan vække inspirationen.
Det vigtige er, at du ikke sidder og venter på, at inspirationen indfinder sig af sig selv. Arbejd for at den skal komme. Åbn døren ved fx at bruge ovenstående øvelser. Ernest Hemingway og andre forfattere har udtrykt, at skrivning er 10 % inspiration og 90 % perspiration. Men det betyder ikke, det skal være kedeligt. Leg med kreativiteten og inspirationen på måder som fx de ovenfor nævnte. Det er bl.a., når skrivning bliver en sur pligt, at den kan gå i stå. Så leg og hav det sjovt!
Har du brug for at få hjælp til at bearbejde en skriveblokering dybere, er du meget velkommen til at kontakte mig via livsvej.solaas.dk.