Solaas.dk

Det originale islæt


Les Cheveux Dresses, Vincent Guyot Få udvidet din horisont som forfatter og slå ind på en vej, der er unik for dig. Lær, hvordan du styrer uden om klichéer eller bruger dem på en anderledes måde og lær at ramme præcis det, du vil fortælle, inkl. 10 skriveøvelser. Artikler: Ord i hovedet ♦ Originalitetens umulighed? ♦ Ud af klichéernes favn ♦ Vær original – vær dig! ♦ Ram læseren – og ram plet ♦ Smag på verden. I alt 6 artikler, 31 sider.
Ord i hovedet. Af Jannie Solaas.   *Gratis artikel!*
I ethvert eventyr ligger guldet gemt det mest usandsynlige sted. Det er derfor et under, at nogle forfatterspirer glemmer barndommens visdom og stadig tror, de skal være den næste Hemingway, Keats eller Ionesco – i stedet for at finde sit eget guld. Er det da bedre at være plagiat end at tilføre litteraturen nye originaler?
Originalitetens umulighed? Af Bjarke Schjødt Larsen.
Litteraturforskeren John Cawelti påstår, at der kun findes fem historier. Ja, eller temaer. Og det er umuligt at være original. Eller … Ja, hvad siger Cawelti egentlig, og hvordan kan du bruge det i din skrivning?
Ud af klichéernes favn. Af Jannie Solaas.
Hvad er en kliché? Det kan der gives flere definitioner på, men kernepunktet er, at der er travet rundt i klichéens udtryk så mange gange før, at klichéen er blevet tyndslidt og derfor ikke lyder original mere. Klichéer kvæler din tekst, fordi de ikke bringer noget nyt til teksten men tværtimod får den til at lyde hul. Som en sørgelig konsekvens mister du som forfatter troværdighed og et godt kvalitetsniveau i læserens øjne.
Vær original – vær dig! Af Jannie Solaas.
Tekster kan gribe os med deres ægthed, deres hudløse ærlighed. Mange læsere kan mærke, om forfatteren giver af sig selv i en tekst, eller om det skrevne er fremtvunget og konstrueret. I denne artikel får du såvel skrivetips som fem opgaver til at overføre den ægte og originale version af dig selv til papiret, så du kan skille dig ud i din skrivning og gøre indtryk på læseren.
Ram læseren – og ram plet. Af Jannie Solaas.
Du har sikkert oplevet at læse en tekst, og pludselig er der en sætning, der rammer dig helt ind i hjertekulen. Et eller andet blev udløst i dig, som gav genklang i dit indre, enten ved at du genoplevede en følelse eller på anden vis levede dig så meget ind i teksten, at du følte dig bevæget af stemningen og det skrevne. I denne artikel ser vi med både skrivetips og fem skriveøvelser nærmere på, hvordan du selv kan opnå denne effekt hos læseren ved at ramme plet i din egen skrivning.
Smag på verden. Af Jannie Solaas.
Bogcaféen Underwood Ink. har trukket verdenshjørnerne til Nørrebro. Mød ejeren bag og få et stykke af udlandets historier serveret i en samtale om litteratur og om, hvad det danske bogmarked er gået glip af.
Temaet er en del af Temapakke 5: Skriveproces og forfatterskab  
Læs artiklerne her. Find andre spændende temaer her.