Solaas.dk

Author, af Kontos

Lær af litteraturnyhederne


Litteraturnyhederne holder dig orienteret om forfatterbranchen og kan både inspirere dig og afsløre fælder, du ikke skal gå i. Her samler jeg nogle nyheder fra årene 2009-2011 for at supplere din søgen efter information om branchen.
af Jannie Solaas

Litteraturdatabase på Internettet i sigte
De tre amerikanske forlag Penguin, Simon & Schuster og Hachette Group vil finansiere Bookish.com, hvor alverdens litteraturinteresserede vil kunne finde informationer om forfattere og deres bøger på hjemmesiden. Bibliotekerne herhjemme prøver at gøre det samme med litteratursiden.dk. Bookish.com vil få sin debut til sommer og er en pendant til filmverdenens database, imdb.com. Læs mere hos politiken.dk her.
Mystik om digteren Pablo Nerudas død
Den chilenske digter og nobelprismodtager Pablo Neruda døde den 23. september 1973, officielt af prostatakræft, men ifølge Pablos chauffør og assistent, Manuel Araya, blev Neruda sendt til hospitalet for at blive beskyttet mod Pinochet-regimet, som han ville flygte fra den 24. september. Ifølge Manuel fik Neruda natten forinden en mystisk indsprøjtning. Han døde efterfølgende. Læs mere hos politiken.dk her.
Romanfigur taber sagen mod Gyldendal og Das Beckwerk
Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har fået sit privatliv udlagt i bogen Suverænen, herunder forhold omkring børn, økonomi, projekter og arbejdsliv. Bogen benytter hans billede på forsiden, og intet af det var Strøbech informeret om. Derfor lagde han sag an mod såvel forlaget som Das Beckwerk, der skrev bogen. Han har nu tabt sagen i Østre Landsret. Der er i dag ingen præcedens for, hvor langt en forfatter må gå i beskrivelsen af virkelige personer i fiktive værker, og sagen antages at få stor betydning for forfattere fremover, idet det er blevet stadig mere udbredt at skrive om virkelige personer. Læs mere hos politiken.dk her.
Amatøroversættelser vil fylde i landskabet
Forlagene presser nu oversætterne i deres kontrakter i sådan en grad, at det med god grund kan forventes, at udenlandske bøger i fremtiden vil blive oversat af ukvalificerede amatører, enten fordi de nuværende erfarne og højt kvalificerede oversættere går på pension, eller fordi de nægter at underskrive aftalerne. Bl.a. mister oversætterne retten til betaling, når bøgerne genudgives i alskens formater, herunder som lydbøger eller e-bøger. Det betyder et tab for oversætterne på omkring en femtedel af deres årlige indtægt og vil i længden betyde en stor forringelse af kvaliteten i oversat litteratur. I dag er gennemsnitsbetalingen for danske oversættere på omkring 2.200 kr. for 16 standardbogsider, men formentlig skal det beløb op på det dobbelte, hvis oversætterne skal kompenseres for, at de mister genudgivelsesrettighederne. Læs mere hos politiken.dk her.
Forlag mangler dygtige korrekturlæsere
Der har været meget kritik af, at danske bøger er fyldt med korrekturfejl, ligesom de danske oversættelser er af for ringe kvalitet. Problemet skyldes ifølge litterær redaktør på Gyldendal, Johannes Riis, vanskeligheder med at finde kvalificerede korrekturlæsere. Han ser det også som et problem, at mange, der melder sig som korrekturlæsere, mest er interesseret i at læse ny litteratur frem for at finde fejlene. Læs mere hos politiken.dk her.
Novellerne oplever ny blomstringstid
Både i udlandet og herhjemme har forlag fået øjnene op for, at noveller i digitalt format kan være svaret på, hvordan man får flere til at læse litteratur. Interessen er der blandt de mulige læsere – blot kan det knibe med tiden, hvis en hel murstensroman skal gennemtygges, før slutningen nås. Læs mere hos berlingske.dk her og politiken.dk her.
Skævfordeling af fondsmidler til forfattere
En forfatters indtjening har ingen indflydelse på, hvilke legater vedkommende kan blive tildelt af de to litteraturudvalg under Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Derfor har forfattere, der i forvejen tjener, hvad der svarer til en gennemsnitsløn via biblioteksafgifterne, ofte fået tildelt flere arbejdslegater samtidig. Der er i øjeblikket ingen kontrol med, hvor meget forfattere har modtaget fra Kulturministeriet i alt. Læs mere hos politiken.dk her.
Forening for forfulgte forfattere
Støtteforeningen for forfulgte danske forfattere bliver dannet omkring årsskiftet. Formålet er at støtte de danske forfattere, der bliver forfulgt, fordi ytringsfriheden reelt er indsnævret i Danmark, når ord kan følges af vold og trusler. Støtten vil fungere både på det psykologiske plan og det praktiske, hvor det gælder pr og udgivelse. Dansk Forfatterforening og Dansk PEN udtaler, at de ikke har indtryk af, at der er behov for foreningen. Bl.a. har Dansk Forfatterforening opfordret forfattere til at meddele det, hvis de bliver forfulgt. Forfatterforeningen har ikke efterfølgende modtaget henvendelser om forfølgelse. Læs mere hos politiken.dk her.
Sæt lyd på klassikerne
Librivox er verdens mest populære bibliotek for gratis lydbøger. Her bliver klassiske værker og værker uden copyright læst op af pt. 4000 frivillige til gavn for alle lyttere. De fleste bøger er på engelsk, men danske bøger er også på vej til de digitale hylder. Indtil videre er der lige så mange lydbøger, som der er frivillige, men tallet stiger støt, i øjeblikket med ca. 100 bøger om måneden. Læs mere hos politiken.dk her.
Skandinavisk litteratur indtager hædersplads i Paris
Nordisk litteratur har bidt sig fast i de franske læsere. Først kom krimierne som en slags bølgebrydere, men også andre genrer har fundet gehør hos det franske publikum. Så meget endda, at nordisk litteratur bliver fremhævet på den store franske bogmesse, Salon du Livre, til næste år. Læs mere hos politiken.dk her.
Alle slås om Kafka
De papirer, som Franz Kafka efterlod sig, er fordelt blandt mindst seks bankbokse i Tel Aviv, og de tænkes at tælle bl.a. en ukendt novelle og brevvekslinger med andre forfattere. En retssag skal nu afgøre, hvem der har retten til papirerne: De private arvinger, der allerede har solgt visse dele videre for millioner; den israelske stat, der brænder efter at få fingre i skrifterne; eller Europa, idet Tyskland lægger vægt på det tyske sprog, som Kafka formulerede sine tekster på. Læs mere hos politiken.dk her.
Forfatter må betale erstatning
Åsne Seierstad har haft bragende succes med dokumentarromanen Boghandleren i Kabul, men nu må både hun og forlaget hver betale 125.000 norske kr. til boghandlerens kone, fordi Oslo Tingrett anser bogen for en krænkelse af privatlivets fred. Bogen, der er solgt i 40 lande og er en af Norges største salgssucceser, har ifølge boghandleren foranlediget trusler om blodhævn mod familien, så de måtte flygte fra Kabul. Det ventes, at andre i familien vil lægge sag an mod forfatteren efter dommen i Oslo. Læs mere hos politiken.dk her.
E-bøger med lyd og videoklip
Den nyeste udvikling blandt e-bøger er at lægge supplerende lyd og videoklip ind i e-bogen. Opfindelsen med navnet The Amplified Edition er skabt af forlaget Penguin Group og filmselskabet Starz Entertainment. Allerede nu er Ken Folletts succesroman The Pillars of the Earth udgivet med videoklip fra bl.a. den miniserie, som er baseret på bogen og produceret af Ridley Scott. Læs mere hos politiken.dk her.
Kendisser kaster lys på romaner
Kendisser kan bruges til lidt af hvert. Også markedsføring af bøger. En ny trend er at lade kendisser indgå mere eller mindre direkte i romaner og trække læsere til under henvisning til det kendte navn. Den norske bog Helt skudt i Mads Mikkelsen er blot en af slagsen. Lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, Hans Hauge, mener, at dette er en del af tendensen blandt forfattere til at skelne mindre og mindre mellem virkelighed og fiktion. Læs mere hos politiken.dk her.
Klassikere fyres på gråt papir
Mens det i lande som Frankrig, England og Sverige er almindeligt at læse klassikere og få klassiske værker genoptrykt, er vi i Danmark havnet helt i den anden grøft. Vi skrotter værker fra andre tider. På folkebibliotekerne er der mellem 2002 og 2006 blevet skrottet 4 millioner bind, heriblandt en del klassiske værker. I forlagsbranchen er der, på nær hos et par enkelte, heller ikke den store lyst til at genoptrykke klassiske værker. Og dog. Et værk som Leonora Christinas Jammers Minde er lige blevet genfortolket og udgivet, og Lindhardt og Ringhof har lige lanceret serien Nobelpristagere, der indeholder en perlerække af klassiske titler. Men er fortiden generelt gået af mode? Er vi holdt op med at kigge os over skuldrene for at skele til dem, der kom før os? Læs mere hos politiken.dk her.
Danskerne går rundt med forfatterdrømme
Hele 80 % af danskerne skriver, og det er især børnebøger, biografier og bøger om egne interesser, der grifles løs om. Ca. hver fjerde af de skrivende drømmer om at udgive en bog, men 37 % finder det svært at udgive, og 47 % er interesserede i alternative udgivelsesmuligheder, såsom forlag hvor man selv betaler for trykningen af bogen, men til gengæld kan få hjælp til fx marketing. Tallene fremgår af en analyse fra Zapera. Læs mere hos politiken.dk her.
Krimigenren er udskældt
Krimigenren beskyldes af mange for at være dilettantisk, klichéernes holdeplads, infantil underholdning, lufthavnslitteratur af værste skuffe og på niveau med bladet Min Hest. De fleste krimiforfattere tier i debatten. Læs et fyldigt bidrag til den omfattende debat fra krimiforfatter og tv-manuskriptforfatter Michael Katz Krefeld hos politiken.dk her.
For mange dårlige krimier
Politikens krimianmelder Bo Tao Michaëlis har skrevet et essay, hvori han skriver, at der udgives og sælges så meget bras, at det skader krimigenren. Det giver mere næring til de kritikere, som netop mener, at genren er tidsspilde og rent tidsfordriv. Essayet er en fortsættelse af en langvarig debat om, hvorvidt genren stadig holder som god litteratur. Læs mere hos politiken.dk her.
Krimier driller læserne
I en krimi sker der gerne en række mord, som politiet eller efterretningstjenesten skal opklare. Nogle forfattere parodierer dog kriminallitteraturen ved at begynde deres bøger som en krimi, men hvor handlingen slet ikke drejer sig om opklaringen af mordet, som læseren forventer. Forfatterne bruger krimiens konventioner, men bryder dem. Dette er fx tilfældet med romanen Skønvirke af Lars Frost. Denne udvikling af genren resulterer i den såkaldte postmoderne krimi. Storm P. og Hans Scherfig har på lignende måde begge skrevet værker, som af anmelderen Lars Bukdahl kaldes krazy-krimi. Læs mere hos politiken.dk her.
Har du efter læsningen af ovenstående lyst til at læse flere litteraturnyheder, kan du finde mange spændende af slagsen hos bl.a. politiken.dk og dr.dk. God læselyst!